Nettonul – hvad betyder det egentlig?

Et stærkt engagement i miljøspørgsmål begynder ofte tæt på hjemmet. For Mark Radka var en af de afgørende begivenheder i hans ungdom Love Canal-katastrofen. Giftigt affald, som i årtier var blevet dumpet på en losseplads nær Niagara Falls i delstaten New York, begyndte at påvirke de lokale beboeres sundhed. Lossepladsen lå ikke langt fra, hvor Radka voksede op i 1970'erne.

”Det var ikke meget mere end en grøft, men de fyldte den med affald, og da den havde nået sin maksimale kapacitet, lagde de blot grus ovenpå. Nogle år senere byggede byen en skole og boliger på stedet, og snart begyndte der at sive kemikalier ud. For mig blev det blev både et meget synligt lokalt og et nationalt miljøproblem. Et eksempel på ting, der er gået galt."

Love Canal-skandalen og den voksende generelle interesse for miljøet i 1970'ernes USA – med National Environmental Policy Act, Clean Water Act og Clean Air Act – gjorde det klart for Radka, hvilken karriereretning han skulle forfølge. I 1986 begyndte han i FN, og bortset fra en kort periode i slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne, hvor han vendte tilbage til uddannelsessystemet og arbejdede for et miljøfirma i Washington DC, har han været der lige siden.   

I dag er Radka chef for energi- og klimaafdelingen ved UNEP. Et af UNEP's mest centrale emner er nettonul. Et begreb, der har været og stadig er kernen i debatten om klimaforandringer, men som fortsat er noget uklart for mange mennesker.

”Nettonul betyder, at mængden af drivhusgasser, der kommer ud i atmosfæren, ikke bør resultere i en stigning i deres koncentrationer. Med andre ord ønsker man ikke at få mere ud i atmosfæren, end der fjernes naturligt. Nettonul betyder ingen nettoændring i koncentrationen af gasser i atmosfæren. Hvis der kommer mere ind, end der kommer ud, så stiger koncentrationen. Hvis der kommer mindre ind, end der fjernes, så falder koncentrationen. Koncentrationen af drivhusgasser er vigtig, fordi den bestemmer, hvor meget opvarmning der sker, så man kan på en måde tale om den nye ligevægt."

En del af usikkerheden omkring begrebet nettonul er relateret til sprogbrugen. Til hvordan man informerer og kommunikerer. Radka er stærk tilhænger af at holde tingene så enkele som muligt.  

”Jeg mener, at der er en tendens til at anvende en sprogbrug, som kan være forvirrende for ikke-eksperter. Du kan ikke forvente, at alle er eksperter i klimaforandringer. Hvis du bruger formuleringer, der er for svære, viser du ikke dit publikum respekt. Og det betyder ikke, at du skal tale ned til folk, men derimod bare anvende en sprogbrug, som folk kan relatere sig til.

Mest af alt er nettonul en måde at stabilisere temperaturer på og forsinke en proces, som går den forkerte vej i et alarmerende hurtigt tempo."

"Så længe vi fortsætter med at udlede drivhusgasser, vil problemet kun blive værre. Hvis man opnår nettonul, vil temperaturen i teorien stabilisere sig. Forhåbentlig kan temperaturstigningen stoppes ved et punkt, der er en komma fem grader over det præindustrielle niveau, hvilket er ambitionsmålet i Paris-aftalen, eller ved to grader. Fire grader er et andet muligt udfald, men så er man for alvor i det område, hvor vi virkelig ikke forstår hele systemets dynamik. Så nettonul, uanset i hvilken koncentration, svarer til en temperaturstigning."

Radka understreger, at det haster med at opnå nettonul, og det hellere før end senere. Paris-aftalen opfordrer underskriverlandene til at reducere emissionerne med 45 procent inden 2030 og til at opnå nettonul inden 2050. Men Radka betoner, at vi skal gøre meget mere nu.

“Forestil dig, at din læge fortæller dig, at du er overvægtig og motiverer dig til at tabe nogle ekstra kilo inden sommeren. Hvis du starter i januar, kan du måske med streng disciplin nå din idealvægt, eller i det mindste komme ret tæt på. Hvis du venter indtil maj, er det virkelig vanskeligt, og du har brug for en ekstrem diæt, som måske ikke er mulig. Så idéen er at komme ind på et spor, som bringer os ned på nettonul med foreløbige milepæle."

For at opnå nettonul skal alle dele af samfundet gøre deres del - regeringer, brancher, virksomheder, enkeltpersoner.

"Ideelt set ville enhver virksomhed, ethvert land, enhver enhed, der skal træffe beslutninger, bevæge sig henimod nettonul. Og da der er et mål i 2050, hvilket er langt ude i fremtiden, har du brug for milepæle og delmål, og du skal måle og rapportere det på en måde, der kan verificeres. Hele systemet kommer til at afhænge af, at folk gør det, de siger, at de vil gøre, og at alle kan måle og redegøre for det. Så nettonul er fantastisk, men hvis det bare er en hensigtserklæring, og man først begynder at gøre noget om fem år, er det på ingen måde tilstrækkeligt."