Opbremsning af klimaforandringer kan også reducere forretningsrisikoen

Allerede før 24. februar sidste år var behovet for klimaomstilling åbenlyst. Efter det russiske angreb på Ukraine blev udfasningen af fossile brændsler en endnu mere presserende nødvendighed.

Energiselskabet Vattenfall, der er baseret i Nordeuropa, er en ud af et voksende antal virksomheder, der er klar til at reducere sit CO₂-fodaftryk betydeligt. Målet er nettonuludledning i 2040. Dette omfatter ikke kun Vattenfalls egen varme- og elproduktion, men også alle opstrøms og nedstrøms udledninger, for eksempel varer, som virksomheden køber fra leverandører til sine årlige milliardinvesteringer i ny fossilfri elproduktion, og også udledninger fra private og erhvervskunder. Det er opsummeret i virksomhedens strategiske mål: et fossilfrit liv inden for én generation.

Det er vigtigt og nødvendigt at begrænse klimaforandringer, men for CEO Anna Borg er en anden stærk drivkraft for Vattenfalls strategi for nettonuludledningerforretningsmulighederne:

”Kunderne forventer bæredygtige løsninger, og vi kan se, at der er en efterspørgsel efter og en vilje til at betale for fossilfrie varer og tjenester såsom stål, eltransport og meget mere. Også det faktum, at der er en pris for at udlede CO₂ i Europa, ændrer den relative konkurrenceevne mellem teknologier, og det driver innovation. Derfor siger jeg ofte, at bæredygtighed er vores forretningsmodel,” siger hun.

Når det kommer til at udvikle nye løsninger, har Vattenfall været aktivt involveret i flere innovative partnerskaber i lang tid. Allerede i 2009 startede Vattenfall og Volvo et joint venture for at udvikle bilproducentens første elhybridmodel. I 2016 gik Vattenfall sammen med stålproducenten SSAB og jernmineselskabet LKAB om at starte produktion af fossilfrit stål i det såkaldte HYBRIT-projekt. Dette projekt alene kan potentielt reducere det jernrige Sveriges CO₂-udledning med 10 procent, da kul erstattes af fossilfrit brint i stålfremstillingsprocessen. Indtil i dag er der produceret 2.000 tons fossilfrit stål i pilotanlægget i Luleå. En af kunderne er Volvo Group, som brugte stålet til at producere sit første fossilfri stålkøretøj.

Nu arbejder Vattenfall på at udvikle bæredygtigt flybrændstof i HySkies-projektet med partnere såsom Shell. I stedet for at anvende fossilt råmateriale i produktionsprocessen vil flybrændstoffet blive fremstillet af genanvendt CO₂ fra fjernvarme, fossilfri elektricitet og fossilfri brint. 

Og med ST1 og Preem vil Vattenfall udvikle en fossilfri værdikæde til fremstilling af elektrobrændstoffer ved hjælp af brint fra havvindenergi. Det er ST1's plan producere en million kubikmeter elektrobrændstof i 2029. Denne mængde svarer til den årlige efterspørgsel efter flybrændstof i Arlanda, Stockholms internationale lufthavn. 

Med sine partnerskaber viser Vattenfall, at CO₂-fodaftryk også kan reduceres kraftigt i de industrisektorer, der udleder mest CO₂.

"Nogle anser disse projekter for at være risikable ud fra et forretningsmæssigt perspektiv. Jeg vil mene, at det modsatte er tilfældet, nemlig at de reducerer forretningsrisikoen,” siger Anna Borg. "I det nuværende markedsklima er passivitet og konsekvenserne heraf meget mere risikable end at transformere forretningsmodeller til morgendagens modeller”.

Dette forstærkes af det faktum, at det finansielle marked også er begyndt at betragte forretning baseret på fossile brændsler som højrisiko-forretning.

”I dag opnår man bedre vilkår, hvis man udsteder en grøn obligation i forhold til en traditionel obligation. Og vi kan konstatere, at kraftværker, der bruger kul eller gas, er ved at  blive urentable og er nødsaget til at lukke. Spørgsmålet er kun, hvor hurtigt denne udvikling vil gå,” siger Anna Borg.

Alle disse drivkræfter i samfundet gør det klart, at industriel omstilling og elektrificering ikke er noget, der vil ske i fremtiden – det sker her og nu. For Vattenfall betyder det, at der skal etableres energiinfrastruktur i et hidtil uset omfang. I Sverige skal elproduktionen fordobles inden for 20 år, mens behovet i andre europæiske lande er endnu større - I Tyskland fire til fem gange større og i Holland 10 til 20 gange større sammenlignet med i dag.

"Det har stået klart i et stykke tid, at erhvervslivet bevæger sig hurtigere frem end politikerne, når det kommer til energiomstilling," siger Anna Borg. ”Det er også tydeligt, at folk leder efter virksomheder, der skal tage føringen. Som energiselskab har vi ekspertisen, muligheden og ansvaret til at gøre det og gå forrest i energiomstillingen.”