Vattenfall i ekstra indsats for delfiner ved Thyborøn

En mindre flok delfiner har de sidste tre års tid opholdt sig omkring kanalen ved Thyborøn. Vattenfall har indgået et samarbejde med Syddansk Universitet og natur- og undervandsfotograf Lars Mikkelsen for at måle støjen i kanalen mens fundamenterne installeres i Vesterhav Nord havmøllepark 11,5 kilometer derfra. Det er ikke forventningen, at delfinerne bliver generet af arbejdet med fundamenter.

I 2020 gjorde natur- og undervandsfotograf Lars Mikkelsen en fantastisk opdagelse under en sejltur ved Thyborøn:

”Jeg har sejlet og fisket ved Thyborøn i 40 års tid og altid været interesseret i havpattedyr. I 2020 var jeg ude at sejle her i kanalen, og  pludselig var jeg omgivet af syv delfiner. Lige siden har jeg fulgt dem og lært dem at kende.”

Delfin ved Thyborøn. Foto: Lars Mikkelsen

Delfin ved Thyborøn. Foto: Lars Mikkelsen

Hos Vattenfall deler man begejstringen for de fascinerende havpattedyr, fortæller ph.d. i marin økologi, Matthieu Povidis-Delefosse:

”Delfinerne er i sig selv fascinerede, og de er samtidig et tegn på, at havmiljøet er sundt nok til at levere et fødegrundlag for dem. Og det er vi glade for, fordi vi hos Vattenfall tager biodiversitetskrisen ligeså alvorligt som klimakrisen.”

Støjen fra nedramningen bliver reduceret med net

Vesterhav Nord havmøllepark kommer senest ved årets udgang til at levere fossilfri elektricitet i et omfang, som svarer til forbruget fra 180.000 husstande. Da arbejdet med at nedramme parkens fundamenter nærmede sig, tog Lars Mikkelsen kontakt til Vattenfall, fordi han var bekymret for, at støjen under vandet kunne genere delfinerne ved Thyborøn. Vattenfall og Lars Mikkelsen blev hurtigt enige om at foretage ekstra støjmålinger i kanalen ud over de støjmålinger, som Vattenfall i forvejen gennemfører tæt ved nedramningen, som ikke kommer tættere på Thyborøn end 11,5 km.

”Jeg tror selv på, at støjen fra nedramningen er så begrænset her ved kanalen, at delfinerne ikke bliver påvirkede. Men jeg ved det ikke med sikkerhed, så derfor er jeg glad for, at vi gennemfører de ekstra målinger,” siger Lars Mikkelsen.

Når Vattenfall nedrammer monopælene, bliver pælene hamret ned i havbunden. Det sker allerede med et støjreducerende net omkring pælen.

Monopæl nedrammes med lyddæmpende net, Vesterhav Syd. Foto: Vattenfall

Monopæl nedrammes med lyddæmpende net, Vesterhav Syd. Foto: Vattenfall

Og når nedramningen går i gang, så er de første slag ikke med fuld styrke, men bliver langsomt optrappet. Den fremgangsmåde skal give havpattedyr som sæler og marsvin en mulighed for at søge væk fra området, før støjen når sit maksimum. Samtidig måler Vattenfall støjen under vandet cirka 750 meter fra selve nedramningen for at være sikker på, at man holder sig under de ønskede niveauer.

Vattenfall forventer havpattedyr i Vesterhav Nord

På trods af de eksisterende tiltag, som reducerer støjen, var Vattenfall positiv omkring et samarbejde med Lars Mikkelsen og  Syddansk Universitet om at måle undervandsstøj ved Thyborøn under nedramningen.

”Det vi gør i samarbejde med Syddansk Universitet er at måle støjen under vandet i kanalen, både når der bliver nedrammet, og når der ikke gør. Der er støj i forvejen, især fra skibstrafik, og det lader delfinerne ikke til at blive generet af. Nu skal vi have noget mere data på lydbilledet, når der nedrammes,” siger Matthieu Povidis-Delefosse og tilføjer:

”Lydbilledet er vigtigt, når vi taler om delfiner og marsvin, for de orienterer sig, kommunikerer med hinanden og jager ved hjælp af ekkolokalisering, som bedst kan beskrives som nogle kliklyde.”

Vattenfall understreger dog, at delfinerne er vilde dyr, og at deres adfærd er påvirket af mange forhold:

”Rent videnskabeligt er det kun støjniveauerne, vi kan påvise. Samtidig forsøger vi at observere delfinernes adfærd. På den måde håber vi at kunne udelukke, at de bliver påvirkede af støj. Men selv om støjen ikke generer delfinerne, kan de stadigvæk godt trække væk fra kanalen, fx hvis fødegrundlaget flytter sig. Der har tidligere været medlemmer af flokken ved Thyborøn, som er brudt ud i en periode,” siger Matthieu Povidis-Delafosse.

Når Vesterhav Nord senere i år er opført og gået i drift, så forventer Vattenfall, at havpattedyr kan trives i havmølleparken, forklarer Matthieu Povidis-Delefosse:

”En havmøllepark er et kunstigt rev, hvor der ikke bliver fisket med bundskrabende redskaber. På rev er der grundlag for, at liv som eksempelvis fisk kan trives. Og i toppen af fødekæden er der plads til havpattedyr som sæler, marsvin og måske delfiner, hvis de bliver fast i området. Vi har eksempelvis en havmøllepark i Skotland, hvor vi ved, at der findes den samme art delfiner, som der for tiden er i Thyborøn.”.

Delfiner ved Aberdeen, Skotland. Foto: Vattenfall

Delfiner ved Aberdeen, Skotland. Foto: Vattenfall

Fakta:

  • Delfinerne ved Thyborøn tilhører arten øresvin (Tursiops truncatus)
  • Øresvin er normalt sjældne i Danmark, men de kan forekomme i små grupper langs kysterne i perioder på måneder eller år.
  • Øresvin har en længde på 2-4 meter og en vægt mellem 150-650 kilo.
  • Øresvinets føde består af fisk, blæksprutter og krabber.

Kilde: Øresvin (mst.dk)

Se også

Vattenfall udvider den havbaserede vedligeholdelseskapacitet med en kontrakt med Van Oord om servicering af vindmøller

Vattenfall er klar til at øge sin havbaserede kapacitet til servicering af vindmøller ved at underskrive en flerårig rammekontrakt med Van Oord om charter af jack-up-fart...

Læs hele artiklen
Vesterhav Syd. Foto: Mads Krabbe

Havvindmølleparkerne Vesterhav Nord og Vesterhav Syd indviet

I dag har den danske miljøminister, Magnus Heunicke, sammen med Vattenfalls Head of BA Wind, Helene Biström, og Country Manager for Vattenfall Danmark, Anne Mette Traberg, officielt indviet ...

Læs hele artiklen
Flagermus

Er flagermus og vindmøller en mulig cocktail på havet?

At forstå det store billede i flagermusenes færd over havet er vigtig baggrundsviden for at kunne afbøde risikoen for kollisioner mellem vindmøllevinger og flagermus, mens man samtidig sikre...

Læs hele artiklen