Vattenfall klar til at installere første mølle i Vesterhav Syd

Fredag eftermiddag begyndte udskibningen af de første møller til Vesterhav Syd fra Esbjerg, og selve installationen begynder i weekenden. Et samlesæt i mega-skala, og man kan følge med fra kysten ved Hvide Sande.

Forventer første mølle på plads søndag

Arbejdet med at laste de første fire havmøller på installationsskibet er begyndt fredag eftermiddag og tager et døgns tid. Natten mellem lørdag og søndag forventer Vattenfall at begynde installationen af den første mølle i Vesterhav Syd havmøllepark. Arbejdet foregår fra et jack up-skib, ligesom da fundamenter og overgangsstykker blev installeret tidligere på året. Jack up-skibet er et fartøj, som kan stå på havets bund ved hjælp af enorme ben.

”Installationen af møllerne i Vesterhav Syd er selvfølgelig en meget håndgribelig del af byggeriet, som vi glæder os enormt til at komme i gang med,” siger Mathilde Damsgaard, projektdirektør for Vesterhav Syd og Nord hos Vattenfall.

Det tager cirka én dag at installere én mølle, og der arbejdes i døgndrift. Jack up-skibet kan have fire møller med ad gangen, og mølledelene bliver løbende udskibet fra havnen i Esbjerg.

Preassembly_by-Siemens-Gamesa_3x2.jpg

En vindmølle består af tre dele, nemlig tårn, nacelle og vinger. Nacellen er huset i toppen af møllen, som producerer strømmen, når vingerne drejer rundt. Nacellen står oven på tårnet, som er det høje rør, der monteres ovenpå de gule fundamenter.

”En vindmølle er et samlesæt i stor skala. Jack up-skibet installerer først tårnet, så nacellen og så de tre vinger én for én. Hver mølle skal stå i parken i minimum 25 år, så i det lys er det ret fascinerende, at det kun tager en enkelt dag at stille møllen op”, siger Mathilde Damsgaard og fortsætter:

”Arbejdet med opsætning af møllerne larmer ikke, men vil kunne ses fra kysten. Interesserede beboere og turister får en unik mulighed for at følge med i arbejdet.”

Begynder arbejdet i midten af parken

Vattenfall begynder arbejdet i midten af den kommende park, hvilket omtrent vil sige ud for kysten ved Nørre Lyngvig. Herefter arbejder Vattenfall sig nordpå, indtil den nordligste mølle er installeret ud for Søndervig. Så begynder arbejdet fra midten af parken og mod syd, indtil den sydligste mølle er installeret ud for Hvide Sande.

Presasemmebly-by-Vattenfall_focus-3x2.jpg

Det er jack-up-skibet ”Vole au vent” fra rederiet Jan de Nul, som udfører arbejdet. Skibets navn betyder meget passende ’blæst’ eller ’vindbåren´ på fransk, og kan have fire møller med ad gagen. Når de fire møller er installeret, sejler jack up-skibet til Esbjerg og henter fire nye sæt. Det tager cirka ét døgn at hente de fire møller. I teorien tager det dermed fem dage at installere fire møller, men Vattenfall forventer ikke nødvendigvis at have installeret 20 møller på 25 dage, forklarer Mathilde Damsgaard:

”Havmølleparker er mega-byggerier, og der opstår erfaringsmæssigt altid udfordringer af forskellig slags i de enkelte byggefaser, både vejrmæssige og tekniske. Vi håber, at vi er færdige med alle 20 møller i løbet af august, men den ultimative deadline er årsskiftet, hvor både Syd og Nord skal levere strøm for fuld effekt til danskerne.”

Fossilfri strøm til 350.000 husstande senest ved årets udgang

Møllerne, der kommer til at stå i Vesterhav Syd og Nord, er samme model, som står på Kriegers Flak i Østersøen. Totalhøjden fra havets overfalde og til vingespidsen i lodret position er 193 meter. Hver mølle producerer 8,4 MW, og Vesterhav Syd består af i alt 20 møller. Sammen med de 21 møller i Vesterhav Nord kommer parkerne til at producere 344 MW, hvilket svarer til forbruget fra cirka 350.000 husstande.

Før møllerne kan levere strøm til danskerne, skal parkerne forbindes til elnettet på land. Vattenfall begyndte kabelarbejdet i Vesterhav Syd i begyndelsen af juni måned, og arbejdet er ikke afsluttet endnu, forklarer Mathilde Damsgaard:

”Vi vidste fra start, at kabelarbejdet ville være en både svær og kompleks del af projektet. Vi er løbet ind i nogle tekniske udfordringer med at få pløjet kablerne dybt nok ned i havbunden. Vi er fortrøstningsfulde og skal nok nå at få afsluttet arbejdet, så parkerne er klar senest ved årsskiftet.”

Arbejdet med at installere møller i Vesterhav Nord forventer Vattenfall sker umiddelbart efter, at man har afsluttet arbejdet i syd.

Yderligere information:

Kontakt:

Arne Rahbek, stakeholder manager:
Arne.Rahbek@vattenfall.com / +45 27880406

Mads Krogh, Head of PA and Media Relations Danmark: mads.krogh@vattenfall.com / +45 22178178

Se også

Landbrug i vindmølleparken: Kriegers Flak producerer tang til fødevarer

Med den stigende konkurrence om pladsen til søs vil tang- og muslingeopdræt i havet mellem de kæmpemæssige havbaserede vindmøller sandsynligvis blive en realitet i fremtiden. En ny undersøge...

Læs hele artiklen
Produktionsstatistik

Digitale tvillinger – en vej til mere rentabel havvind

Digitale tvillinger kan hjælpe Vattenfall og vindsektoren med at få maksimal værdi af deres havvindmølleparker. Målinger i realtid af vindmøllekonstruktioner og -drift sikrer, at alle beslut...

Læs hele artiklen

Havvindmølleparker – derfor appellerer de til dyrelivet

I takt med at verden går væk fra fossile brændsler for at bekæmpe klimaforandringerne, er det afgørende at øge den fossilfri elproduktion hurtigt og samtidig undgå skadelige indvirkninger på...

Læs hele artiklen