Udsigt over Vesterhav Nord vindpark. Foto: Poul Steen Nordhagen & Vattenfall
Poul Steen Nordhagen & Vattenfall

Vesterhav Nord opnår fuld nettilslutning i 2024

Vesterhav Nord havmøllepark bliver senere tilsluttet til nettet end planlagt. Vattenfall har ansøgt myndighederne om en fristforlængelse og forventer ingen eller minimale økonomiske konsekvenser.  

Den 10. november kunne Vattenfall sende den første fossilfrie strøm i land fra Vesterhav Syd. Godt tre og en halv uge efter er 13 ud af 20 møller i Vesterhav Syd tilsluttet elnettet, og det er Vattenfalls forventning, at alle møller vil producere strøm før årsskiftet.

Længere oppe ad den jyske vestkyst, i søsterparken Vesterhav Nord, forventer Vattenfall at sende den første strøm i land i 2023, mens den fulde tilkobling til elnettet bliver opnået i løbet af første kvartal 2024.

vesterhav-nord-last-turbine_1920x1080.jpg

I statens betingelser for Vesterhav Syd og Nord indgår, at begge parker skal være fuldt tilsluttet elnettet senest den 31. december 2023. Denne dato forventer Vattenfall ikke, at det bliver muligt at nå for Vesterhav Nord. Vattenfall har derfor ansøgt de danske myndigheder om en fristforlængelse, forklarer Mathilde Damsgaard, projektdirektør for Vesterhav Syd og Nord hos Vattenfall:

”Tidsplanen for Vesterhav Nord er vores ansvar, men vi har været ramt af mange forhold, som er uden for vores kontrol. Derfor har vi sendt en anmodning om fristforlængelse til de danske myndigheder.”

Hvis myndighederne ikke godkender fristforlængelsen, træder en mekanisme i værk, som betyder, at Vattenfall mister omkring 1 procent af den mulige, fremtidige statsstøtte. Helt konkret er Vattenfall garanteret en elpris på minimum 47,5 øre pr. kWh for produktionen af de første 9,0 TWh. Dette tal vil i stedet blive 8,9 TWh.

Vattenfall vurderer på den baggrund, at de mulige økonomiske konsekvenser af den senere nettilslutning for Vesterhav Nord er ikke-eksisterende eller minimale, men understreger, at Vattenfalls eneste interesse er at komme i gang med elproduktionen hurtigst muligt:

”Ingen har større interesse i et komme i gang med elproduktionen end os. Men begge parker har været ramt af problemer, som især begyndte, da forskellige tilladelser til landanlæggene blev underkendt i 2021. Det har sammen med vejret og problemer med installation af eksportkablerne skubbet til tidsplanen, og nu står vi med et installationsarbejde på den tid af året, hvor vejret er mest barsk,” siger Mathilde Damsgaard.

Vattenfall håber på svar på ansøgningen inden årets udgang.

Statsstøtte og Vesterhav-parkerne

  • Udbuddet af Vesterhav-parkerne blev afviklet i  2016. Dengang krævede havvind en risikodeling med staten for at kunne opføres rent økonomisk.
  • Den konkrete risikodelingsmodel for Vesterhav-parkerne er en garanti for en minimumspris for den producerede strøm.
  • De havvindsudviklere, der bød på Vesterhav-parkerne, konkurrerede om at komme med den laveste minimumspris. Vattenfall vandt udbuddet med en minimumspris på 47,5 øre pr. kWh.
  • Hvis spotprisen på el falder under det niveau, yder den danske stat et pristillæg op til de 47,5 øre.
  • Hvis spotprisen ligger over 47,5 øre, beregnes et negativt pristillæg ned til de 47,5 øre. Det negative pristillæg opkræves dog ikke hos Vattenfall, men modregnes i fremtidige positive pristillæg.

Se også

Vattenfall udvider den havbaserede vedligeholdelseskapacitet med en kontrakt med Van Oord om servicering af vindmøller

Vattenfall er klar til at øge sin havbaserede kapacitet til servicering af vindmøller ved at underskrive en flerårig rammekontrakt med Van Oord om charter af jack-up-fart...

Læs hele artiklen
Vesterhav Syd. Foto: Mads Krabbe

Havvindmølleparkerne Vesterhav Nord og Vesterhav Syd indviet

I dag har den danske miljøminister, Magnus Heunicke, sammen med Vattenfalls Head of BA Wind, Helene Biström, og Country Manager for Vattenfall Danmark, Anne Mette Traberg, officielt indviet ...

Læs hele artiklen
Flagermus

Er flagermus og vindmøller en mulig cocktail på havet?

At forstå det store billede i flagermusenes færd over havet er vigtig baggrundsviden for at kunne afbøde risikoen for kollisioner mellem vindmøllevinger og flagermus, mens man samtidig sikre...

Læs hele artiklen