CO2 – for værdifuldt til at gå til spilde!

Næsten alle de materialer, vi bruger i dagligdagen, indeholder kulstofbaserede molekyler. Råstofferne til brændsler, plast, emballage, møbler, tøj – ja selv lægemidler og kosttilskud – er baseret på kulstof. I dag kommer næsten alt det kulstof, vi skal bruge til disse produkter, fra fossil olie og gas, og størstedelen af det bliver før eller siden ledt ud i atmosfæren i form af CO2, dvs. kuldioxid, med velkendte konsekvenser for klimaet og levevilkårene på jorden til følge. 

Men at slippe CO2 ud i den blå luft er ikke kun skadeligt for klimaet, det udgør også et stort spild. Kulstoffet kan nemlig opsamles fra luften og bruges igen til fremstilling af nye produkter. Og endnu bedre: Det gør man allerede! 
Norge er førende inden for CCS, som er betegnelsen for opsamling af CO2 og lagring af den dybt nede under jorden. Og Norge er også hjemsted for Nordic Consortium for CO2 Conversion (NordCO2). Denne sammenslutning af universiteter i Norge, Danmark, Sverige, Finland og Island fokuserer på CCU (carbon capture and utilisation), dvs. opsamling af kulstof, som derefter bruges til at fremstille nye stoffer og materialer. 

Ainara Nova, som er forskningsprofessor ved Center for Materialevidenskab og Nanoteknologi og forskningsleder i Hylleraas-centeret ved Universitetet i Oslo i Norge, leder NordCO2: ”Det er nødvendigt at opsamle CO2 og lagre den under jorden, og det vil være vigtigt, indtil vi finder renere energikilder. Men det er også dyrt, og man får ikke noget igen. Derfor er det bedre at udnytte kulstoffet og omdanne det til brændstoffer og kemikalier og lukke kredsløbet på den måde. Og da vi er nødt til at stoppe med at bruge fossilt kulstof, er dette en metode, vi kan bruge til at finde en alternativ kulstofkilde til de produkter, vi har brug for,” siger Nova.

En forbindelse, der er forholdsvis nem at fremstille af CO2, er metanol. Man skal blot kombinere kuldioxid (CO2) og brint (H2) , hvor brinten er fremstillet af vedvarende elektricitet og vand. Metanol er også rigtig godt, fordi det er en mellemforbindelse, der kan omdannes videre til andre kemikalier eller brændstoffer.

”Der forskes i øjeblikket meget i, hvordan man kan fremstille mere komplekse molekyler af metanol, for eksempel grøn diesel eller andre brændstoffer, også kaldet e-brændstoffer, på den mest energieffektive måde. Så kan vi også producere de kemikalier, vi skal bruge, fordi industrien allerede ved, hvordan man kommer fra brændstoffer tilbage til kemikalier og er klar til at gøre det. Så det er en lovende strategi,” fortæller hun.

Tricket, og udfordringen, består i at kunne gennemføre denne omstilling på en måde, der ikke kræver for meget energi, og selvfølgelig i at bruge fossilfri energi. Der er dog allerede i dag iværksat kommercielle projekter.  
Som eksempel kan nævnes Vattenfall, der deltager i flere partnerskabsprojekter i Sverige med at opsamle CO 2 og kombinere det med brint til fremstilling af elektrobrændstoffer til fly. Men der sker noget mange steder i verden.

”I Island opsamler industrien allerede CO2 og danner metanol i store mængder. De eksporterer også teknologien til andre lande. Også andre steder i Europa samt i Kina er der forskellige planer og projekter til implementering af disse teknologier. Der forskes også i faste stoffer, for eksempel til fremstilling af kulfiber, og også beton, til byggeprojekter.” 

Men kulstoffangst alene kan ikke løse klimaproblemet. Vi skal helt væk fra fossile brændsler. ”Hvis vi fortsætter som nu, vil kulstoffangst aldrig kunne sænke CO2-udledningen til det niveau, der er nødvendigt for at bremse klimaforandringerne. Så på lang sigt skal vi også stoppe med at bruge fossile brændsler.”  
 
Tre primære positive effekter af CCU: (www.co2value.eu)

• Det bidrager til opfyldelsen af de globale klimamål
• Det udvider den base af kulstofbaserede råmaterialer, der er nødvendig for samfund i vækst. 
• Det muliggør udviklingen af en cirkulær kulstoføkonomi. 

Tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev THE EDIT

THE EDIT er Vattenfalls månedlige nyhedsbrev. Hvert nummer belyser et nyt emne fra verdenen af bæredygtig energi og fossil frihed.

Tilmelding af abonnement