Er flagermus og vindmøller en mulig cocktail på havet?

Vidste du, at flagermus flyver lange strækninger ude over det åbne hav? Sandsynligvis ikke. De fleste har nemlig en opfattelse af at flagermus holder sig til deres kolonier på land, hvor de også finder deres føde.

En række flagermusarter flyver ud over havet for at finde føde, mens andre trækker langt på tværs af havområder. En del af troldflagermus-populationen trækker fx helt fra Finland til Storbritannien og møder undervejs havmølleparker i Østersøen, de danske bælter og Nordsøen med fare for, der kan opstå kollisioner mellem flagermusene og vindmøllevingerne.

Kortlægning af flagermus i stort havområde

Mens der er stor viden om flagermus, deres adfærd og mængden af kollisioner med møllevinger på land baseret på undersøgelser i USA og flere europæiske lande, så er der stor usikkerhed omkring deres forekomster og adfærd på havet. I 2022 var Vattenfall derfor med til at igangsætte projektet Kattegat West Baltic Bats Project, en storstilet undersøgelse af flagermus i hele området fra Danmarks nordligste punkt, Skagen, til Christiansø øst for Bornholm i Østersøen og den tyske Østersøkyst.

”Vi blev kontaktet af konsulenter, der var i gang med hver deres undersøgelser af flagermus for Energistyrelsen og Energinet i forbindelse med de seneste offshore-udbudsområder, samtidig med at vi selv arbejdede på undersøgelser i forbindelse med flere vindprojekter i Sverige,” siger Bjarke Laubek, Environmental Specialist i Vattenfall. ”Vi tilbød at tage rollen som koordinator for projektet, standardisere metoderne og køre undersøgelserne samtidig, ligesom vi ville sætte yderligere udstyr ud for at fylde et hul i dækningen i det nordlige Kattegat. Det gav os en unik mulighed for at indsamle alle data for at få et samlet overblik over flagermusenes forekomster på havet.”

Et pattedyr på vinger

Flagermus er et pattedyr, der er karakteriseret ved at leve længe og reproducere langsomt. De får normalt 1-2 unger ad gangen og er bestandsmæssigt væsentligt mere følsom for dødelighed end andre arter. Derfor er de også på EU's liste over dyr, der kræver særlig beskyttelse.

Spørgsmålet er blot, hvilken særlig beskyttelse der skal til. Det er vigtigt, at man rammer rigtigt med de foranstaltninger, der bliver indført, så man får det rigtige samspil mellem vedvarende elproduktion på havet og en effektiv beskyttelse af flagermusene.

”Flagermus flyver ikke, når det blæser for meget, er for koldt, eller når det regner,” forklarer Bjarke Laubek. ”Og vi ved, at de udelukkende flyver om natten og kun i sommerperioden og nogle trækperioder. Derfor kan vi gøre en betydelig forskel ved bl.a. at stoppe møllerne i visse perioder og situationer – faktisk har man fundet ud af, at man på land kan reducere antallet af kollisioner med 60-90 % ved at stoppe vindmøllerne i bestemte perioder, hvor flagermusene flyver hyppigt. Det er imidlertid begrænset med viden om flagermus’ adfærd på havet. Nogle flyver lavt over overfladen og har ringe risiko for at ramme møllerne, mens andre flyver oppe i luften og er mere udsatte.”

Vattenfall benytter periodevis nedlukning af mølleparker/vindmøller i Tyskland, Storbritannien og Sverige, og i Holland sker det på udvalgte møller i en stor havmøllepark, alt sammen baseret på eksisterende undersøgelser omkring landvindmøller. Men med den øgede fokus på havvind er det vigtigt at opnå viden om, hvad der foregår på havet; hvor mange og hvilke arter af flagermus der er til stede, geografiske forskelle, sæsonvariationer og daglige variationer, adfærd og ikke mindst, hvordan alt dette hænger sammen med vejrdata.

Flagermusekald

”I projektet har vi indsamlet data fra hele flagermussæsonen i 2023 ved hjælp af ultralyddetektorer på bøjer, master, fyrtårne, vindmøller og andre installationer i hele det undersøgte havområde,” forklarer Bjarke Laubek. ”Udstyret optager flagermusenes kald og ekkolokaliseringslyde, når de søger føde, og vi kan så senere se, om de er på gennemrejse eller er ved møllerne for at søge føde.”

Mange målinger sker i lav højde fra bøjer eller en placering lavt på offshore-installationer, og da flagermusens højfrekvente lyd hurtigt taber energien, kan de kun registreres på kortere afstande. Afhængigt af art kun op til 20-80 meter. Med de nye mølletyper med vinger på 130 meter er der derfor kun begrænset dækning i rotorzonen fra de lave positioner af mikrofoner, hvorfor det også er nødvendigt at installere sensorer i større højde. Derfor har Vattenfall installeret lytteudstyr både på fundamentet og nacellen i toppen af møllerne på Kriegers Flak for at høre, om der er forskel på aktiviteten og på de kald, flagermusene benytter – er det for at navigere, finde mad eller bare social kontakt.

Ved at sammenligne optagelserne fra de små bøjer med dem fra vindmøllerne håber man på også at få en ide om, hvorvidt trækkende flagermus skræmmes væk eller tiltrækkes af havmøllerne og endda ændrer flyveretning, når sigtbarheden er dårlig, på samme måde som det er tilfældet med visse fuglearter på træk.

”Noget tyder på, at nogle lokale bestande af brun flagermus og skimmelflagermus i Østersøen og Kattegat i sommerperioden i betydeligt tal følger maden ud over havet på lune stille sommeraftener, når insekterne sværmer. Vi vil i projektet gerne afdække, hvor langt ud fra kysten de flyver. Er det fx højest 20 km fra kysten, tre til fire aftener om året og under særlige vejrforhold, kan man udforme rammer og retningslinjer for nedlukninger i disse perioder,” siger Bjarke Laubek.

Ultralyd fra natsværmer jammer flagermusenes radar

Som alternativ til nedlukning har man i USA forsøgt sig med jamming af flagermusens radar ved hjælp af ultralyd for på den måde at holde dem væk fra vindmøllerne. Nogle natsværmere kan jamme flagermusens radar, så den ikke kan se dem, og et amerikansk firma udnytter dette til at udsende en masse lyd i det frekvensområde, hvor de ser deres føde. Og uden føde er det ikke så attraktivt at flyve omkring vindmøllen. Problemet med dette system er imidlertid, at den højfrekvent lyd også her hurtigt klinger af, så det er ikke let at placere udstyr, der dækker hele rotorzonen.

”I Holland tester vi i år et system af termisk kameraer, som kan se, hvor meget og hvordan flagermusene flyver ved møllerne, og automatisk registrerer, om der forekommer kollisioner mv. Disse resultater kan vi ydermere anvende op imod lydoptagelserne fra samme mølle, så vi har en mulighed for at få en bedre forståelse for, hvor effektivt vores store datasæt af lydoptagelser reelt afspejler de faktiske forekomster af flagermus; og dermed hvad vi kan tillade os at tolke ud af disse data.

Meteorologiske data indgår som kritiske parametre i analyserne, da de erfaringsmæssigt har afgørende betydning for, hvornår flagermusene er aktive og derfor også udgør fundamentet for at beslutte, hvornår der kan være behov for driftstilpasninger af vores møller. På det svenske Kriegers Flak-projekt tager de fremtidige krav til nedlukning udelukkende udgangspunkt i vejrforholdene i bestemte perioder baseret på den gældende viden fra land. Fra detektorer opsat på nabovindmølleparken danske Kriegers Flak, ses det allerede nu, at der i halvdelen af den periode, der er krav om nedlukning, slet ikke er flagermus i området.

”Og det er jo skidt at miste produktion på et grundlag, der ikke har den effekt, vi ønsker,” forklarer Bjarke Laubek

Resultater afgørende for havmøller

Vattenfall har et mål om at have en positiv effekt på biodiversiteten, der hvor vi driver virksomhed, og det er kun muligt ved at investere i undersøgelser og indsamling af viden, som det er tilfældet med flagermusundersøgelsen i de danske farvande.

Resultaterne fra undersøgelsen vil bidrage med megen og ny viden, som kan hjælpe til med forståelsen af flagermusforekomsterne offshore, og de vil forventeligt hjælpe med til at kvalificere diskussionerne og i sidste ende muligheden for at opstille vindmøller på havet. Projektet er endnu ikke nået til de analytiske trin, der skal lede frem til nogle brugbare resultater, men der ligger et bjerg af data, som skal undersøges af specialister – sandsynligvis også fra universiteter med specialviden og ekspertise i statistikker, så det foregår på et uafhængigt, videnskabeligt grundlag.

Der har allerede været steder, hvor mølleudviklerne har fået afslag på at sætte havmøller op på grund af forekomsten af flagermus. Undersøgelsen skal være med til at sikre, at havmølleparker kan bygges og drives, så de bidrager til at bremse klimaforandringerne og samtidig sikrer beskyttelsen af flagermusene på et faktuelt og sagligt grundlag.

”Hos Vattenfall har vi afsat strategiske midler til denne slags undersøgelser i vores overordnede biodiversitetsprogram, som drives af vores Bioscience Team. Det er helt centralt for at opnå det store samlede billede, i stedet for at de enkelte projekter skal stå for isolerede undersøgelser for en enkelt vindmøllepark,” konkluderer Bjarke Laubek.

De første af resultaterne ventes sidst på året i år og i første halvdel af 2025.