I takt med at verden går væk fra fossile brændsler for at bekæmpe klimaforandringerne, er det afgørende at øge den fossilfri elproduktion hurtigt og samtidig undgå skadelige indvirkninger på økosystemerne. Men kan elproduktion rent faktisk forbedre forholdene for dyrelivet? Når det kommer til havvind og liv i havet, ser det ud til at være tilfældet.
Sveriges største havmøllepark Lillgrund, som drives af Vattenfall, ligger i Øresund mellem Sydsverige og Danmark, 10 km ud for den svenske kyst. Da den blev idriftsat i 2007, var den verdens tredjestørste vindmøllepark.
De 48 vindmøller er omgivet af erosionsbeskyttelse lavet af udgravede sten med en diameter på 50 til 100 cm, som strækker sig ca. 20 meter ud fra hvert fundament. Disse stenbunker og fundamenterne tiltrækker en masse liv i havet.
"Det er et smukt område," siger Kjell Andersson.
Liv tiltrækker liv
Han er dykker, havmiljøinspektør og næstformand for Swedish Coast and Sea Center (SCSC), en uafhængig non-profit organisation, der arbejder for at øge bevidstheden om og engagementet i kyst- og havspørgsmål. Han har dykket på Lillgrund ved flere lejligheder.
”Når man bygger vindmøllerne, skabes der kunstige rev. Her vokser der en stor mængde muslinger, som er virkelig hurtige til at etablere sig. I tilgift får man en masse små fisk, som finder ly mellem stenene. Det tiltrækker en masse andet liv i havet. Brun tang såsom laminaria trives også her, hvilket er meget positivt,” siger Andersson.
”Jeg ser ingen negative påvirkninger som følge af vindmøllerne på Lillgrund, jeg ser dem udelukkende som noget positivt,” siger han.
Fraværet af fiskerimetoder såsom trawlfiskeri bidrager også til at fremme livet i havet ved havvindmølleparker.
Vindmølleparken Lillgrund er unik i den forstand, at området, hvor den ligger, allerede er blevet overvåget inden opførelsen i et samarbejde mellem Vattenfall og Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), og der er netop påbegyndt en ny undersøgelse, som vil være færdig i 2027.
En tidligere undersøgelse af vindmølleparken, der blev offentliggjort i 2013, viste, at der opstod en rev-effekt, og at nogle fiskearter, f.eks. torsk og ål, blev tiltrukket af møllerne. Ingen arter undgik dem. Mens denne undersøgelse ikke fandt dokumentation for, at den samlede mængde fisk i vindmølleparken var stigende eller faldende, pegede den på en potentiel generel stigning i mangfoldigheden af fisk over en længere tidshorisont.
Når disse langtidsstudier nu udføres, siger Lena Bergström, havbiolog og lektor ved SLU, som har arbejdet med både 2013-undersøgelsen og denne nye undersøgelse, at hun håber, at den igangværende undersøgelse vil vise, at dette rent faktisk er tilfældet.
”Når der opstår en rev-effekt, samler der sig forskellige arter nær vindmøllernes fundament. Over tid kan det føre til en stigning i primære producenter såsom alger og bunddyr, der tjener som vigtig føde for fisk, hvilket gør området mere produktivt. Teorien tyder på, at dette i sidste ende kan booste den samlede fiskebestand,” siger Lena Bergström.
Vandudskiftningshuller tilpasset til livet i havet
Tim Wilms, ekspert i biovidenskab og havbiolog hos Vattenfall, siger, at nogle moderne vindmølleparker kan forventes at være endnu mere attraktive for dyrelivet. I september sidste år indviede Vattenfall sammen med partnerne BASF og Allianz vindmølleparken Hollandse Kust Zuid i Nordsøen, 18-36 kilometer fra den hollandske kyst. De 139 møller har en samlet kapacitet på 1,5 GW og producerer fossilfri elektricitet svarende til forbruget i 1,5 millioner husstande.
For at undgå, at stillestående vand i vindmøllernes monopæle forårsager korrosion, anvendes der typisk vandudskiftningshuller i kombination med andre foranstaltninger.
"Ved Hollandse Kust Zuid optimerede vi hullerne til gavn for livet i havet. Ved at justere størrelsen og den vanddybde, som hullerne placeres i, skabte vi tilflugtssteder for forskellige maritime arter. I samarbejde med ingeniørafdelingerne sikrede vi, at vandudskiftningshullerne lever op til deres tekniske formål, samtidig med at de er et potentielt habitat for livet i havet," siger Tim Wilms, der arbejder med forskningsprojektet på Lillgrund samt med vindmølleparken Hollandse Kust Zuid.
Større sten beskytter torsk og hummer
Mens alle de sten, der bruges til erosionsbeskyttelse på stedet, kan fungere som kunstige rev, placerede man sten, der var specifikt tilpasset i størrelsen, i kanterne af den konventionelle beskyttelse omkring nogle vindmøller for at skabe rev-habitater, som giver tilflugtssteder for større arter, f.eks. torsk og hummer.
Tiltagene bliver nøje overvåget i samarbejde med den hollandske naturbeskyttelsesorganisation The Rich North Sea, Wageningen Marine Research og naturkonsulentvirksomheden Waardenburg Ecology.
Ud over at arbejde hen imod målet om en positiv nettoindvirkning på biodiversiteten i 2030 for Vattenfall, rummer disse tiltag ifølge Tim Wilms imidlertid også en forretningsmulighed.
"Den hollandske regering inddrager nu krav til økologi og miljø i udbudsprocessen - en voksende og velkommen tendens i forhold til, hvordan de enkelte lande håndterer udviklingen af havvindsektoren," siger han.
”Med denne øgede fokus på økologi og miljø i udbudsprocessen skal vi arbejde hen imod at opbygge vores viden om, hvordan man implementerer og tester disse tiltag. Derfor er erfaringer fra forskningsprogrammerne i forbindelse med Hollandse Kust Zuid, Lillgrund og andre havvindmølleparker vigtige, da disse vil sikre, at vi også vil være en stærk og troværdig aktør i fremtidige udbudsrunder."