Diskussionen om klimaforandringer

Klimaforandringer optager plads i de medier, vi læser, ser og lytter til, de sociale medier, vi bruger, og de er del af de samtaler, vi har med folk omkring os. Det er derfor ikke nogen overraskelse, at de også i stigende grad præger den måde, vi opfører os på, hvad vi forbruger og de beslutninger, vi tager i dagligdagen. Vi mener, at det er vigtigt at få en dybere forståelse af, hvordan diskussionen om klimaforandringer påvirker os. Derfor har vi besluttet at indsamle konkrete data, der kan hjælpe os med at afkode denne sammenhæng. For at gøre dette så effektivt som muligt har vi gennemført to undersøgelser med mere end 14.000 voksne i syv vigtige markeder.

Den første referenceundersøgelse blev gennemført i december 2019, fulgt op af anden runde i juni 2020. Vi har også set på den måde, klimaforandringer diskuteres i medierne og på de sociale medier. Alle de indsamlede data har ikke blot givet os adgang til at udforske den måde, hvorpå diskussionen om klimaforandringer påvirker os, men også at følge med i, hvordan meninger om centrale emner i forbindelse med klimaforandringer har udviklet sig i løbet af de seneste seks måneder.

Klimaforandringer er stadig den største bekymring

Omkring 1 ud af 3 (32 %) i vores oprindelige undersøgelse mente, at klimaforandringer er vor tids mest presserende problem. Vi kan se, at denne opfattelse er forblevet stabil seks måneder senere med kun et lille fald (28 %).

Klimaforandringer ses ikke blot som ét vigtigt emne blandt mange; det anses af et flertal af dem, der har svaret på vores undersøgelse for at være vor tids mest presserende problem foran alle andre globale problemer som f.eks. krige og konflikter, epidemier og mangel på mad/vand for nogle mennesker.

Øko-bekymring – et reelt problem

Hele 68 % af deltagerne beskrev sig selv som ”ret” eller ”meget” bekymret for klimaforandringer i vores oprindelige undersøgelse – seks måneder senere kan vi se, at det tal er forblevet uforandret (69 %).

En nylig debat om stigningen i fænomenet ’øko-bekymring’ – først defineret af American Psychology Association i 2017 som ”en kronisk frygt for miljørelateret dommedag” – understreger vigtigheden af dette fænomen. Adskillige nylige akademiske artikler og rapporter viser, at øko-bekymring er eksploderet i den vestlige verden, og vores resultater bekræfter, at dette er gældende i de syv lande, vi har undersøgt.

Et emne på tværs af generationer

Klimaforandringer er langt fra et problem, der kun bekymrer unge mennesker.

Vores oprindelige undersøgelse viste, at 64 % af 55-64-årige var bekymrede for truslen fra klimaforandringer, sammenlignet med 74 % af dem på mellem 16 og 24 år. På trods af at bekymringen var lidt tydeligere blandt de yngste aldersgrupper, var klimaforandringer helt klart en bekymring for alle generationer. Vi kan se det samme mønster endnu mere udtalt seks måneder senere, hvor andelen af dem, der er bekymrede er 69 % blandt de 55-64-årige og 72 % blandt de 16-24-årige.

Hovedaktørerne skal gå forrest i forandringen

Respondenterne anser generelt klimaforandringer for at være et problem, som store virksomheder, regeringer og energiselskaber er bedst egnede til at håndtere.

61 % af dem, der svarede, indikerer, at store virksomheder har evnen til at bremse klimaforandringerne ved at indføre ændringer i deres drift. 42 % ser en stor rolle for regeringer gennem opstilling af rammer for klimavenlige politikker. 32 % anser energiselskaber for at have den største indflydelse ved i højere grad at tilbyde fossilfri energi. I modsætning til dette, mener kun 26 %, at enkeltpersoner er bedst egnede til at bremse klimaforandringer.

Fokus på negativ udvikling

I vores første rapport identificerede vi tre typer af medierapportering: negative historier af faktuel karakter, negative historier af emotionel karakter og historier om positive fremskridt.

Hovedparten af mediedækningen af klimaforandringer er negativ (61 %), opdelt i to underafsnit: dækning, der er af faktuel karakter (38 %) og mere emotionel dækning (23 %). Der er også en signifikant andel af medieindholdet, der er klassificeret som positivt (37 %), som dækker eksempler på fremskridt, der er blevet gjort, og forpligtelser, der er blevet indgået, hos forskellige aktører.

Hvor kan man finde historierne om positive fremskridt?

79 % af artikler i nationale og internationale medier er af negativ karakter (kombination af faktuelle og emotionelle grupper).

De mere udbredte nationale og internationale medier har for det meste meget negative historier om den negative udvikling i forhold til klimaforandringer. Historier om positive fremskridt er mere prominente i lokale nyheder og handelsmedier. Overvægten af negative historier i nationale og internationale medier er meget signifikant, når man tager deres læserskare og deres rolle i forhold til at sætte mediedagsordenen i betragtning.

Folk tror, at det er endnu lavere

Vores data viser også, at kun 12 % af nyhedshistorier huskes som omhandlende positive fremskridt.

Vi kan se, at det, folk husker om dækningen af klimaforandringer, er endnu mere negativt end selve dækningen. Vi kan se, at over en tredjedel (37 %) af den aktuelle dækning er af positiv karakter, men kun knap 1 ud af 10 artikler huskes som omhandlende positive fremskridt.

Samme tendens på sociale medier

I lighed hermed kan vi se, at diskussionerne på de sociale medier også overvejende er negative, og dette er på linje med, hvad folk husker.

I vores analyse fandt vi, at negative diskussioner på de sociale medier overgår positive diskussioner i et forhold på næsten 3:1. Ligesom med mediedækning husker kun ganske få (13 %) indhold på de sociale medier som positivt, hvilket tyder på, at de sociale medier supplerer de mange negative historier.

Diskussionen påvirker os emotionelt

Den store forekomst af negativ dækning og diskussioner på de sociale medier gør mange mennesker endnu mere bekymrede, vrede eller magtesløse.

40 % af respondenterne i vores oprindelige undersøgelse sagde, at klimaforandringer får dem til at føle sig ’bekymrede for, hvad der kan ske med vores planet’. Seks måneder senere er dette tal uforandret (41 %), hvilket tyder på, at denne bekymring hos mange mennesker er en vedvarende følelse forbundet med klimaforandringer. Sideløbende hermed er et bredt spektrum af følelser, herunder vrede ’over manglen på indsatser for at standse klimaforandringer’ (35 % i december 2019 og 33 % i juni 2020) og en følelse af ’magtesløshed i forhold til at gøre noget for at standse klimaforandringer’ (27 % i både december 2019 og juni 2020). Disse resultater indikerer en kompleks emotionel respons til emnet og diskussionen omkring det.

Betyder individuelle tiltag noget?

Det faktum, at folk ikke ser tilstrækkeligt engagerende nyheder om de positive fremskridt, fører til mindre handling.

I tillæg til praktiske forhindringer i forbindelse med at ændre adfærd, som f.eks. omkostninger og praktisk gennemførlighed, kan vi se, at et tilbagevendende emne på tværs af alle typer adfærd er troen på, at påvirkningen fra individuelle tiltag på klimaforandringer er ubetydelig. Denne følelse er specielt udtalt blandt dem, der husker en større andel af negative historier.

Positive fremskridt inspirerer!

Folk, der overvejende husker positiv mediedækning har mere inspiration og håb om at håndtere klimaudfordringerne.

At føle sig inspireret af, hvad andre gør for at håndtere klimaforandringer er forbundet med en højere grad af klimavenlig adfærd. Positive følelser styrkes også kraftigt ved at se en mere positiv dækning om klimaforandringer. At se andre gøre et godt eksempel inspirerer til handling. Bagsiden af dette er, at dækning, der fremkalder følelser af magtesløshed, er forbundet med en lavere grad af handling.

Vi har brug for en afbalanceret diskussion

Folk, der føler sig inspireret af, hvad de ser andre gøre, eller er vrede over, at der ikke gøres noget, er mere tilbøjelige til selv at handle.

En negativ tone i dækningen er ikke i sig selv uhensigtsmæssig – det er nødvendigt at rapportere om alvoren af problemet, og det fremprovokerer ofte en respons, der er forbundet med handling. Men vi mener, at vi er nødt til at afbalancere diskussionen med positive fremskridt for at inspirere yderligere til en klimavenlig adfærd.

Vattenfall: Vores forpligtelse og vejen frem

Som et førende europæisk energiselskab er vi bevidste om, at vi har et stort ansvar i forhold til at bekæmpe klimaforandringer. Derfor har vi forpligtet os til styrke en klimaintelligent levevis og muliggøre en fossilfri tilværelse inden for den næste generation. Vi bestræber os på at muliggøre dette for enkeltpersoner og virksomheder med en målsætning om fuldstændig udfasning af fossile brændsler og brændstoffer.

Hos Vattenfall har vi en klar køreplan for udfasning af den resterende fossilt-baserede produktion. Vi investerer i vedvarende energi og udvikler ny teknologi for at være førende i omstillingen. Vi arbejder sammen med vores partnere om at udfase fossile brændsler og brændstoffer i sektorer som f.eks. industri og transport vha. fossilfri elektricitet.

Vi ved, at vi kun er én aktør blandt mange inden for vores sektor og i hele økonomien. Vores mål med denne forskning var at få en bedre forståelse af den større sammenhæng, vi opererer i. De komplicerede interaktioner mellem medier, regering, virksomheder og enkeltpersoner skaber den kontekst, som vi ønsker at foretage vores forandringer i.

Vi deler ydmygt forskningen bredt og med en erkendelse af, at der er andre meget mere kvalificerede end os til at overveje dens implikationer. Vi byder alle meninger, overvejelser og kommentarer velkommen. Vi inviterer alle til at tage med os på denne rejse mod et fossilfrit liv og håber, at du vil dele dine positive fremskridt på vejen. Vi tror på, at vi sammen kan få det til ske.