Debatten om klimaforandringer

Klimaforandringer er til stede i de medier vi læser, ser og lytter til, og på de sociale medier, og i de samtaler, vi har med mennesker omkring os hver dag. Det er derfor ingen overraskelse, at de også i stigende grad præger den måde, vi opfører os på og hvad vi forbruger, og hvordan vi vælger at organisere vores daglige liv.

Vi mener, det er vigtigt at opnå en dybere forståelse for, hvordan debatten om klimaforandringer påvirker os. Derfor har vi gennemført en undersøgelse blandt 7.220 personer på vores syv kernemarkeder, samt en analyse af, hvordan klimaforandringerne debatteres i traditionelle mediekanaler samt på de sociale medier. Vi præsenterer de vigtigste resultater nedenfor.

En voksende bekymring

Omkring 1 ud af 3 (32%) ser klimaforandringerne som vor tids største problem.

Klimaforandringer opfattes ikke kun som et vigtigt emne blandt mange: de opfattes af den største andel af de adspurgte i vores undersøgelse som det mest presserende problem i vor tid, og vigtigere end mange andre globale spørgsmål som f.eks. ’Krig og konflikter’ (23%) samt ’Mangel på mad og vand’ for visse befolkningsgrupper (15%).

Klimaangst – et reelt problem

Et højt antal, nemlig 68 % af befolkningen betegner sig selv som "temmelig" eller "meget" bekymrede over klimaforandringerne.

Den seneste tids debat omkring det voksende fænomen "klimaangst" – først defineret af American Psychological Association i 2017 som "en kronisk angst for miljømæssig undergang" – understreger vigtigheden af dette fænomen. Flere nyere akademiske afhandlinger og rapporter viser, at klimaangst er eksploderet i den vestlige verden, og vores resultater bekræfter at dette gælder for de syv lande vi har undersøgt.

Et emne på tværs af generationer

Klimaforandringerne er langt fra et spørgsmål, der udelukkende vedrører unge mennesker.

Vores undersøgelse viser, at 64% af de 55-64-årige er bekymrede over truslen fra klimaforandringerne, sammenlignet med 74% af de 16-24-årige. Selv om bekymringen er en smule mere udtalt blandt den yngste aldersgruppe, er klimaforandringerne en fælles bekymring for alle generationer.

Store aktører bør gå forrest for at skabe forandring

De adspurgte ser hovedsagelig klimaforandringerne som et problem, som store virksomheder, regeringer og energiselskaber er bedst rustede til at tackle.

61% af de adspurgte angiver, at store virksomheder har kapacitet til at bremse klimaforandringerne ved at gennemføre ændringer i deres aktiviteter. 42% mener, at regeringer kan spille en stærk rolle gennem etablering af klimavenlige politiske tiltag. 32% mener, at energiselskaberne kan have den største effekt ved at levere mere fossilfri energi. Derimod mener kun 26%, at det enkelte menneske er bedst i stand til at bremse klimaforandringerne.

Fokus på negativ udvikling

Vi identificerede 3 typer af medieindslag: negative faktuelle historier, negative følelsesmæssige historier og historier om positive udviklinger.

Hovedparten af dækningen af klimaforandringerne er negativ (61%), og er opdelt i to undergrupper – faktuel dækning (38%) og mere følelsesmæssig dækning (23%). Der er også en betydelig andel af medieindholdet som klassificeres som positivt (37%), som omfatter eksempler på fremskridt og forpligtelser som indgås af en bred vifte af aktører.

Hvor findes historierne om de positive fremskridt?

79% af artiklerne i nationale og internationale medier er negative (idet de kombinerer negative faktuelle og følelsesmæssige tankesæt).

De store nationale og internationale medier kører en overvægt af historier om negative udviklinger i forbindelse med klimaforandringerne. Historier om positive udviklinger er mere fremtrædende i lokalmedier og i fagpressen. Overvægten af negative historier i nationale og internationale medier har ret stor betydning set i lyset af den brede læserskare disse medier har, samt deres rolle i at sætte mediernes dagsorden.

Folk tror, at det er endnu mindre

Kun 12% af de adspurgte i undersøgelsen siger, at de kan huske historier i medierne om positive udviklinger.

Vi kan se, at det folk husker fra dækningen af klimaforandringerne er endnu mere negativt end selve dækningen. Vi ser, at mens mere end en tredjedel (37%) af den faktiske dækning er positiv, kan knapt 1 ud af 10 af de adspurgte i vores undersøgelse (12%) rent faktisk huske den positive dækning.

Samme tendenser i sociale medier

Ligeledes kan vi se, at diskussionen på de sociale medier også er overvejende negativ, og det er i tråd med den måde, folk husker det.

Vores undersøgelse viser, at negative diskussioner på de sociale medier vejer tungere end de positive i forholdet 3:1. Ligesom med mediedækningen, husker de færreste (13%) socialt indhold, som værende overvejende positiv, hvilket tyder på at sociale medier bidrager til kredsløbet af negative historier.

Debatten berører os følelsesmæssigt

Den stærke tilstedeværelse af negativ dækning og negative diskussioner på de sociale medier får mange mennesker til at føle sig endnu mere bange, vrede eller magtesløse.

40% af de adspurgte i vores undersøgelse mener, at klimaforandringerne får dem til at føle sig ’bekymrede over, hvad der kan ske med vores planet'. Dette går hånd i hånd med et bredere spektrum af følelser, herunder vrede 'over manglende indsats for at standse klimaforandringerne’ (35%) og følelsen af at være ’ude af stand til at gøre noget for at standse klimaforandringerne’ (27%). Dette indikerer en kompleks følelsesmæssig reaktion på emnet og debatten omkring det.

Gør individuelle handlinger en forskel?

Den kendsgerning, at folk ikke ser nok engagerende nyheder om de positive fremskridt der sker, fører til faldende handling.

Udover de barrierer, der modvirker en ændring af adfærd såsom udgifter og praktisk anvendelighed, kan vi se, at et gennemgående træk på tværs af alle former for adfærd er overbevisningen om, at individuelle handlingers indvirkning på klimaforandringer vil være ubetydelige. Denne følelse er særlig udtalt blandt dem, der husker flest negative historier.

Positiv fremgang inspirerer!

Vi ser, at følelsen af at blive inspireret af hvad andre gør for at bekæmpe klimaforandringer er forbundet med en højere frekvens af pro-klima adfærd.

At se andre – hvad enten det er virksomheder, regeringer eller private – gå forrest fører til handling på et bredere grundlag. Vi kan også se, at de positive følelser bliver forstærket ved at der opleves mere positiv omtale om klimaforandringer. Bagsiden af medaljen er, at dækning som vækker følelser af afmagt er forbundet med lavere handlingsniveauer.

Det er nødvendigt med en afbalanceret debat

Mennesker, der føler sig inspireret af, hvad de ser andre gør, eller er vrede over det, der ikke bliver gjort, er mere tilbøjelige til at gøre noget selv.

Det er ikke sådan, at en negativ dækning er dårlig i sig selv – det er vigtigt at rapportere om problemets alvor, og det udløser ofte en følelsesmæssig reaktion, som er forbundet med handling. Men vi mener samtidig, at diskussionen skal afbalanceres med positive udviklinger for yderligere at inspirere til pro-klima adfærd.

Vattenfall: Vores engagement og vejen frem

Som et førende europæisk energiselskab, ved vi, at vi spiller en stor rolle i kampen mod klimaforandringerne: derfor er vores mål at sikre en mere klimasmart måde at leve på samt muliggøre et fossilfrit liv inden for én generation. Vi vil muliggøre dette for enkeltpersoner såvel som virksomheder ved at fokusere på den fulde udfasning af fossil produktion.

Hos Vattenfall har vi ændret vores produktionsportefølje til at bevæge os hen mod en fossilfri energiproduktion, og vi har en klar køreplan for udfasningen af de resterende fossile kraftværker. På linje med denne handlingsplan foretages alle nye produktionsinvesteringer udelukkende i vedvarende energi. Men vi ved også, at vi kan bidrage til at sænke CO₂-udledningen i andre sektorer end bare energisektoren, såsom transport- og industrisektoren.

Vi ved også, at vi blot er én aktør blandt mange - i vores sektor og i samfundet som helhed. Vores mål med denne undersøgelse er bedre at forstå det mediebillede og system hvori vi driver virksomhed. Det komplicerede samspil som er mellem medier, regeringer, erhvervsliv og enkeltpersoner skaber rammen, hvori vi ønsker at skabe en forandring.

Vi deler denne undersøgelse med en ydmyg tilgang, idet vi anerkender, at der findes andre, som er mere kvalificerede til at vurdere dens implikationer end os – og vi glæder os til at modtage folks tanker, betragtninger og konstruktive kommentarer. Vi inviterer dig med på vores rejse mod et fossilfrit liv inden for én generation og håber, at du deler dine positive fremskridt hen ad vejen med os andre. Sammen tror vi, at det kan lade sig gøre.