Strand

Vores fremskridt frem mod et fossilfrit liv

Den konstante strøm af negative nyheder om miljøet kan være en tung byrde at bære for enhver og få en til at føle sig lille, når man er oppe mod denne enorme udfordring. Nu frigiver vi en rapport, som påviser behovet for at skabe en balance i behandlingen af emnet og også påpege de positive fremskridt, der bliver gjort.

Vi har brug for en mere afbalanceret klimadebat

Hos Vattenfall er vi fast besluttede på at gøre det muligt at leve fossilfrit inden for én generation. Men for at gøre det til virkelighed, er vi nødt til at forstå, hvordan klimaforandringer og den debat, der omgiver dem, påvirker os. For at få en bedre forståelse for det gennemførte vi en undersøgelse på syv forskellige markeder. Resultaterne viser, at vi tydeligvis bliver påvirkede af klimaforandringerne. Hovedsageligt af hvordan nyhedsmedierne og de sociale medier i høj grad fokuserer på, hvor alvorligt problemet er. Og vores sidste, men vigtigste, resultat peger på, hvor demotiverende det er blevet at handle til fordel for miljøet på grund af det negative fokus i hele debatten. Det føles simpelthen formålsløst at gøre noget, fordi det alligevel ikke vil gøre ret stor forskel. Derfor kan en mere afbalanceret debat om klimaforandringer rent faktisk inspirere os til at leve mere klimaintelligent.

Det er derfor, vi har besluttet at være tydeligere omkring de positive fremskridt, vi rent faktisk opnår frem mod vores mål: At gøre det muligt at leve fossilfrit inden for én generation. Nedenfor viser vi nogle konkrete eksempler på de skridt, vi tager frem mod et fossilfrit liv. I vores kommunikation kommer vi med adskillige påstande om, hvordan vi bevæger os væk fra fossile brændsler og frem mod fossilfri energi. Her finder du kilderne og dataene, så du kan læse mere i dybden om hver enkelt påstand. Fordi vi tror på, at det er vigtigt at vise dig, at der bliver gjort positive fremskridt, også selvom det sommetider måske ikke føles, som om det er tilfældet.

Læs mere om, hvad der sker i forhold til at opnå et fossilfrit liv inden for én generation:

Beviser:

Fossilfrit stål er nu en realitet takket være HYBRIT

Kul har været en vigtig komponent i stålproduktionen i over 100 år. I vore dage er det en af de største udledere af CO2. Nu har et samarbejde mellem stålproducenten SSAB, mineselskabet LKAB og Vattenfall resulteret i et joint venture: HYBRIT. Formålet er at omlægge den gamle måde at producere stål på og ganske enkelt indføre en ny, fossilfri metode, uden kul. Hvis den metode indføres i fuld skala, har HYBRIT potentialet til at reducere Sveriges CO2-udledninger med 10 % og Finlands med 7 %.

Læs mere om HYBRIT

Vi har opbygget Nordeuropas største netværk af ladestationer

Vi vil gerne sætte mere fart på omlægningen til elbaseret transport. Derfor er vi stærkt engagerede i at elektrificere samfundet, som en metode til at vende udviklingen for klimaforandringerne. Sammen med vores samarbejdspartnere har vi opbygget Nordeuropas største netværk af ladestationer: InCharge. I dag er InCharge etableret i Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien. Men der vil snart komme flere markeder til.

Læs mere om vores netværk af ladestationer

Vindenergi bliver mere effektiv end fossile brændsler

Vi lever i en foranderlig tid. Med behovet for at håndtere klimaforandringerne som drivkraft fortsætter markedet for produktion af vedvarende energi med at vokse. Et eksempel er, at vindenergi nu leverer 14 % af Europas energiproduktion. Energisektoren er på vej mod et vendepunkt. I dag er vind- og solenergi de billigste former for energiproduktion, og vindenergi er blevet en af de vigtigste energikilder, når det drejer sig om at sætte fart på dekarboniseringen.

Læs mere om vindenergi

Nye byggemetoder reducerer 80 % af CO2-udledningerne

For at reducere CO2-udledningerne er vi nødt til at finde nye byggemetoder. Den såkaldte træhybridkonstruktion er en metode, hvor man kombinerer genbrugstræ med beton. Det gør det muligt at reducere CO2-udledningerne fra byggeriet med op til 80 % sammenlignet med konventionelt byggeri med armeret beton. Energien leveres fra tre kraftvarmeanlæg, og mængden af beton holdes på et minimum. Anvendelsen af træ bidrager også til at skabe et sundt indeklima.

Læs mere om træhybridkonstruktioner (på engelsk)

Boliger, der er så effektive, at de producerer energi til naboerne

Nu om dage kan et hus blive så effektivt, at det både dækker husstandens egne energibehov – og naboernes. Vattenfall tilbyder sine kunder løsninger til bæredygtig, energieffektiv produktion og forbrug. Og i Holland tilbyder vi også en markedsplads for energideling, kaldet Powerpeers.

Læs mere om energieffektive boliger

Fossilfri opvarmning af op til 360.000 husstande i Berlin

Fossilfri opvarmning af din bolig er nu en realitet. Vattenfall har opkoblet Europas største eldrevne varmeanlæg til fjernvarmeforsyningsnettet på virksomhedens kraftværk Reuter West i Berlin. Formålet er at producere og lagre varme, der produceres af overskydende elektricitet fra vedvarende energikilder. Det gør det muligt at levere fossilfri varme til masser af boliger i Berlin.

Læs mere om fossilfri opvarmning (på engelsk)

Se også

Havvindmøller får genbrugelige dæksler

Før man begynder at installere vindmøller til havs, skal fundamenterne rammes ned. På toppen af hvert fundament er der et dæksel over monopælen, der midlertid...

Læs hele artiklen

Rasmus Helveg Petersen til Vattenfall

Tidligere klimaminister Rasmus Helveg Petersen ny kommunikationschef i Vattenfall Danmark.

Læs hele artiklen
Vesterhav Syd havvindmøllepark

Vesterhav Nord i drift: Så har Danmark fået endnu et fossiltfrit kraftværk på elnettet

Møllerne i Danmarks nyeste havvindpark Vesterhav Nord er nu forbundet til elnettet. Vesterhav Nord kan levere fossilfri energi svarende til forbruget hos 180.000 danske husstande

Læs hele artiklen