Åbenhed om LGBT i Vattenfall

Ifølge statistikkerne har en virksomhed sandsynligvis mellem 7 og 10 procent homoseksuelle medarbejdere. Det svarer til den statistiske andel i befolkningen som helhed. Politisk og juridisk bliver LGBT’er (lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner) i Vesteuropa i stigende grad accepteret og behandlet som alle andre. Ikke desto mindre viser forskellige undersøgelser, at mange medarbejdere, også dem i de liberale lande, stadigvæk ikke tør være åbne om deres homoseksualitet på arbejdspladsen.

News from Vattenfall satte sig for at finde svar på, hvordan LGBT’er har det hos Vattenfall. I Tyskland, Sverige og Holland talte vi med ledere, kollegaer, socialrådgivere, HR-afdelingen og LGBT-netværk. Vi mødte mennesker, som accepterer deres seksualitet og taler åbent om den, men vi mødte også kollegaer, som fortalte om fordomme og de begrænsninger, de stadig står overfor.

Thomas Gustafsson arbejder i Berlin og er Head of Risk Governance

Jeg er åben omkring min homoseksualitet. Rent faktisk sprang jeg ud over for mine kollegaer, kort efter jeg blev ansat hos Vattenfall. Der var ingen negative eller fjendtlige reaktioner.  Når mine kollegaer snakker om deres familier og deres heteroseksuelle partnere, deltager jeg med glæde og fortæller dem om min partner. 

Jeg tror, at hvis der var nogen som helst i Vattenfall, der ville diskriminere andre på grund af deres seksuelle orientering, så ville det få ekstremt alvorlige konsekvenser for vedkommende.

Er det nemmere at springe ud, når man er leder?

Tjah, hvis det rent faktisk er nemmere, så kan det skyldes, at man som leder er nødt til at have et realistisk syn på sig selv. Hvis man som leder gerne vil være åben over for sine medarbejdere, så giver det god mening, at man først er åben over for sig selv.

Niels van Campenhout arbejder som Contract & Supplier Manager i Amsterdam

Da jeg mødte en række LGBT-kollegaer og samarbejdede på projekter med dem, gik det hurtigt op for mig, at jeg kunne og havde lov til at være mig selv.

Hvad mere kan Nuon gøre for LGBT-kollegaer?

Den større fokus på mangfoldighed og oprettelsen af et mangfoldighedsnetværk har været en god start. Alle bør føle sig godt tilpas på arbejdspladsen. Ved at tale med hinanden og tale med kollegaerne kan vi alle sammen gøre vores.

Og der er også stadigvæk en masse, der bør gøres her i Holland. Jeg hører fra folk omkring mig, at det ikke er alle, der har det lige nemt.

Anonym medarbejder på et af Vattenfalls kraftværker i Berlin

Det er en heteroseksuel, mandsdomineret verden her på kraftværket. Homoseksualitet er et tabu. Jeg er endnu ikke sprunget ud, fordi jeg ikke har lyst til at få grimme kommentarer på arbejdet. Hvis mine kolleger vidste, at jeg er bøsse, ville det kun give ballade. På den anden side er det ikke ret sjovt altid at være nødt til at skjule en del af den, man er.

Hvordan har du det med den måde, homoseksuelle behandles på i Vattenfall?

Helt ærligt? Det ændrer ikke noget at deltage i Gay Pride-paraden. Situationen vil stadig være den samme for mig, på grund af den måde, folk her tænker på.

Henric Larsson arbejder som Business Strategist i Stockholm og står for Vattenfalls LGBT-netværk i Sverige

Et LGBT-netværk kan kaste lys på problematikken omkring mangfoldighed og inklusion, hvilket inkluderer alle minoritetsgrupper. Da jeg for eksempel afholdt mangfoldighedskurser i BU Distribution Sweden, var der en, der spurgte, om der overhovedet var LGBT’ere i organisationen – for når alt kom til alt; hvilken type job ville sådan én så kunne udføre i et energiselskab? Der blev givet udtryk for lignende synspunkter om mennesker med fysiske handicap eller anden etnisk baggrund. Det er den slags idéer og synspunkter, vi som virksomhed bør arbejde på at eliminere.

Hester Koopmans arbejder som Communication Advisor Online B2C i Amsterdam

Da jeg søgte stillingen hos Nuon, troede jeg, at virksomheden sikkert var lidt sat og gammeldags, men det ændrede sig fuldkommen, da jeg først var blevet ansat. Jeg havde et meget varmt og positivt forhold til min daværende leder og mine kollegaer. De reagerede også positivt, da jeg fortalte dem, at jeg var i et forhold med en kvinde. Jeg følte mig omgående hjemme.

Nu, hvor der er mere opmærksomhed om emnet, tror jeg, at vi har bedre mulighed for at vise, at vi byder mangfoldighed velkommen og er imod alle former for diskrimination. Det er jeg stolt af.

Anne-Marijn Wingelaar arbejder i Alkmaar som Consultant B2C Customer Care i Holland

Jeg forsøger altid at være åben og ærlig om min seksuelle orientering, og jeg har aldrig haft negative oplevelser. Folk har masser af spørgsmål, sommetider også intime, hvilket jeg synes er ret morsomt. Men andre tør ofte ikke spørge. Jeg tror, det er godt at stille spørgsmål, for så øges forståelsen og accepten.

Jeg har aldrig oplevet at blive diskrimineret i Nuon på grund af min seksuelle orientering, og for den sags skyld heller ikke uden for virksomheden. Men jeg har til tider skjult min seksuelle orientering i situationer med kunder, hvor det heller ikke rigtigt har været relevant. Når alt kommer til alt, så er det en forretningsmæssig kontekst, så det generer mig egentlig ikke. Men hvis en kunde rent faktisk diskriminerede mig, så ville jeg ikke have lyst til at fortsætte med at samarbejde med dem.

Tinahåkan Jönsson arbejder på Barsebäck som underviser på kurser i professionalisme og sikkerhedskultur i kernekraftindustrien

Det var via et avisinterview tilbage i 2007, arbejdskollegaerne på kernekraftværket Barsebäck først fandt ud af, at Tinahåkan Jönsson sommetider klæder sig som mand og sommetider som kvinde på arbejdet.

Senere, da han fik et nyt job inden for kernekraft hos Vattenfalls datterselskab KSU, der uddanner kernekraftpersonale, skrev han et brev, hvor han sprang ud, til alle på anlægget. Et par dage senere tog han på arbejde i kvindetøj, uden det gav anledning til nogen specielle reaktioner.

“Næste dag, da jeg var normalt klædt igen, var der to personer fra kernekraftselskabet, der kom og sagde, at de havde talt med min leder, og at de ville stoppe med at arbejde sammen med KSU, hvis jeg ikke holdt op med at komme på arbejde klædt som kvinde. Det var meget ubehageligt, og jeg tænkte, at nu var min karriere forbi, for det var helt udelukket for mig at undertrykke min kvindelige side igen. ”

Men virksomheden bakkede ham op, og både hans linjeleder og kollegaerne sagde, at de støttede ham fuldt ud.

“Jeg har aldrig mødt nogen hos KSU, der ikke var på min side. Men da jeg startede et LGBT-netværk i virksomheden, var der nogen, der satte spørgsmålstegn ved det og sagde noget i retning af ‘er det virkelig nødvendigt at snakke om sex, når vi er på arbejde?’. Men det er ikke dét, det handler om. Det handler om at kunne tale med sine kollegaer over kaffen om den person, man har tilbragt weekenden sammen med.”

Peter Andersen, Tinahåkan Jönssons nuværende linjeleder

Vi kendte ham allerede fra tidligere i Barsebäck, og vi var klar over, at han var meget dygtig. Men ville vi kunne arbejde sammen med ham? Når alt kom til alt, så var vi en lille gruppe på syv personer, og det var vigtigt, at vi alle sammen var enige, ellers ville det ikke kunne fungere. Den åbne diskussion betød, at vi fandt frem til, at vi gerne ville ansætte ham på grund af hans ekspertise, og fordi han er en god person. Det faktum, at han er trans, var i virkeligheden helt irrelevant. Da vi nåede frem til den konklusion, var det også indlysende, at vi ville støtte ham, hvis der opstod problemer med folk uden for virksomheden. Vi påpegede, at vi ikke ville kunne samarbejde med den type personer.

Anonym medarbejder inden for det tekniske område i Vattenfall i Hamborg

Jeg undgår spørgsmål om mit privatliv. Når jeg fortæller om private aktiviteter, holder jeg mig til at fortælle i første person og nævner slet ikke min partner. Når min partner kører mig til arbejde, kysser vi hinanden farvel to til tre blokke væk fra der, hvor jeg arbejder.

Der er kun et par enkelte nære kollegaer, som er klar over min situation, men de fandt ud af det ved et uheld.

Jeg føler, at det at være homoseksuel stadigvæk opfattes som “noget mærkeligt”. Jeg hører af og til diskriminerende macho-bemærkninger, specielt i et mandsdomineret teknisk miljø. Jeg tror, at homoseksuelle mennesker i mange situationer bliver behandlet anderledes, end hvis de havde været heteroseksuelle.

Ronald Stahli arbejder som Operational Accountant Manager B2B i Amsterdam og er en af grundlæggerne af LGBT-netværket i Nuon

Fordi jeg er fuldstændig åben om min egen homoseksualitet, så mente jeg, at det var vigtigt at gøre noget for at øge tolerancen internt i vores organisation. Det var derfor, Kamal Bergman og jeg startede LGBT-netværket i Nuon. Sidste år deltog Nuon i WorkPlace Pride. Organisationen samler virksomheder gennem et LGBT-netværk og organiserer konferencer og workshops om LGBT-problemstillinger. I år har vi for første gang deltaget i Amsterdam Gay Pride og EuroPride.

Vi er på rette vej her hos Nuon, men samtidig er jeg overbevist om, at der stadig er lang vej igen. For at forbedre situationen kunne Nuon gøre en forskel ved at ved at vise, at LGBT-temaet er en integreret del af vores markedsføring.

Kommentarer fra Diversity & Inclusion Officer Annika Viklund

Det er vanskeligt at forstå, at nogen i 2016 stadig skal være bange for ikke at blive respekteret for at springe ud som LGBT’er. Det gør mig endnu mere overbevist om, at vi har behov for at bringe inklusion og tolerance ind i dagligdagen, og det sker gennem uddannelse, rollemodeller og en stærk støtte fra os alle, og at vi viser respekt for hinanden.

Kommentarer fra Kerstin Riesch, en af grundlæggerne af Vattenfalls Diversity network i Tyskland

De diskussioner, som vi i netværket er involveret i, viser meget tydeligt, at homoseksualitet er et tabuemne i de traditionelle, tekniske fag.

Er der homofobi i Vattenfall?

Ikke så vidt jeg ved, men det er ikke ensbetydende med, at det ikke findes. Jeg tror, at det delvist skyldes, at mange medarbejdere ikke afslører deres seksuelle orientering. Men sådan en tilgang resulterer i selvfornægtelse, hvilket kan have en invaliderende effekt på et menneske.

Nationale forskelle

Tyskland
I Tyskland fastslog en undersøgelse foretaget af Institut for Psykologi på universitetet i Köln, at hver anden homoseksuelle medarbejder skjuler deres seksuelle orientering af frygt for diskrimination eller manglende accept. Hver fjerde medarbejder har oplevet negative kommentarer. Hver femte har endda oplevet mobning.

Sverige
I Sverige har en livsstil, hvor partneren er af samme køn, opnået næsten enstemmig accept. Og alligevel viste en undersøgelse foretaget af det svenske nationale Arbetslivsinstitutet, at i svenske virksomheder er det også hver anden homoseksuel, der skjuler deres seksuelle identitet. 40 procent af dem undgår bestemte samtaler på grund af frygt for at blive udstødt. 

Holland
Holland opfattes som det mest tolerante land, hvad homoseksualitet angår. Ifølge en undersøgelse om arbejdsforhold foretaget af den hollandske kommission for ligebehandling er 80 procent af homoseksuelle medarbejdere sprunget ud. Men undersøgelser, der er gennemført for nylig, viser tegn på, at tolerancen i samfundet er faldende.