International kvindeuge: Mathilde bliver overrasket hver dag

Det var faktisk hendes interesse for vand, som fik Mathilde Lindhardt Damsgaard til at søge mod udvikling af vindenergi. Nu er hun leder af Vattenfalls nyeste havbaserede vindenergiprojekt ud for den danske vestkyst.

Vi markerer den internationale kvindedag den 8. marts hele ugen ved at præsentere kvindelige kolleger, som arbejder inden for nogle af Vattenfalls markeds- og forretningsområder.

Mathilde10-Recovered.jpg

Mathilde Lindhardt Damsgaard er Program Director for opførelsen af Vattenfalls seneste havmølleparker i Danmark, Vesterhav Nord og Vesterhav Syd.

“Jeg har arbejdet med havvindmøller siden 2006, og jeg startede i Vattenfall for tre år siden. Som Program Director står jeg i spidsen for Vesterhav Nord og Vesterhav Syd, to havmølleparker, som vi nu opfører i Nordsøen ud for den danske vestkyst. I projektorganisationen for en havmøllepark er der virkeligt mange funktioner og lag, herunder tekniske og kommercielle, og min primære opgave er at give medlemmerne af teamet de bedste forudsætninger for at opnå succes i deres arbejde, at få støtte fra ledelsen, hvis det er nødvendigt, og at eliminere eventuelle forhindringer, som måtte opstå undervejs. Det betyder, at jeg bruger det meste af min arbejdsdag på at tale med mennesker og faktisk også lave en masse præsentationer.

Der er omkring 100 medlemmer af projektteamet – heriblandt delprojektlederne, , der arbejder med de specifikke dele af anlægsprojektet, og som har detaljeret viden om de forskellige komponenter, teknologier og processer - og alt det, jeg ikke ved noget om. Inklusive alle underleverandører er der ca. 1.200 personer involveret i projektet.

Jeg kan godt lide at arbejde og interagere med alle de passionerede og yderst kompetente mennesker. Arbejdet byder også på en masse fleksibilitet, hvor jeg har plads til både at påvirke og lære noget næsten hver dag, og det er en mulighed, som jeg virkelig sætter pris på. Nysgerrigheden over for, hvad den næste dag måtte bringe, er det, som får mig ud af sengen om morgenen!  Jeg bliver stadig overrasket hver dag, og det er det, jeg godt kan lide.

Jeg er uddannet civilingeniør, og mit speciale er konstruktioner i vand. Jeg studerede hydrodynamik, bølger og den slags. Mit første job var for en landbaseret bygge- og anlægsvirksomhed, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg savnede den kompleksitet, som vand bringer ind i ligningen. På det tidspunkt, i begyndelsen af 2000erne, var havvindsektoren meget ny, og jeg tænkte, at det lød rimeligt kompliceret! Så jeg kastede mig ud i det. Jeg kunne virkelig godt lide pionerånden og det at være en del af noget helt nyt. I årenes løb har branchen udviklet sig, og udfordringerne er blevet nogle andre. I dag handler det mere om at optimere projekterne og opnå økonomisk gennemførlighed uden statsstøtte.

Jeg har aldrig før arbejdet i en virksomhed, hvor vigtigheden af mangfoldighed og inklusion i organisationen er blevet italesat så udtrykkeligt. Efter min opfattelse er Vattenfall en meget imødekommende organisation, som forsøger at skabe plads til folk. Jeg må sige, at vores vindorganisation er meget mangfoldig på mange måder, selv om der stadig er møder, hvor jeg er den eneste kvinde.

Er der behov for den internationale kvindedag? Ja, det mener jeg. I vores skandinaviske hjørne af verden gør vi det ganske godt på mange områder, hvorimod det ser anderledes ud i andre dele af verden. Men først og fremmest synes jeg, at det er vigtigt at kunne drøfte disse spørgsmål, og det gælder ikke alene køn, men også alder, etnicitet osv., uden at vi havner i en polariseret situation. Hvis vi ikke kan diskutere tingene og lytte til hinanden, lærer vi ikke noget.”

Personlige fakta

Navn:
Mathilde Lindhardt Damsgaard

Titel:
Program Director for Vesterhav Nord og Vesterhav Syd.

Ansat siden:
2019

Alder:
43

Sted:
København

Uddannelse:
Civilingeniør

Interesser:
Jeg har to små børn, så jeg tilbringer det meste af min fritid sammen med familien. Men jeg elsker også friluftslivet samt at lave og spise god (og sund) mad.

Læs mere

Læs mere om vores arbejde med mangfoldighed og inklusion på vores websted. Her kan du også finde oplysninger om ledige stillinger og trainee-stillinger.

Se også

Rasmus Helveg Petersen til Vattenfall

Tidligere klimaminister Rasmus Helveg Petersen ny kommunikationschef i Vattenfall Danmark.

Læs hele artiklen
Suzanna Lashford, Business Development, Vattenfall Networks UK

Den internationale kvindedag: Suzanna var lidt for ekstrovert til at blive dyrlæge

Hun havde et ønske om at blive dyrlæge, men hendes zoologi- og bæredygtighedsstudier førte hende i stedet til den vedvarende energisektor. Nu hjælper hun britiske virksomheder med at løse de...

Læs hele artiklen

Leg med tang og muslinger gør børn nysgerrige på mad

Eksperimentér og leg med mad høstet i havet er devisen på hav-kokkeskolen for familier i Kattegatcentret. 

Læs hele artiklen