Vattenfall ansætter Public Affairs- og pressechef

Vattenfall opruster deres politiske interessevaretagelse og medieindsats i Danmark og ansætter Esben Baltzer Nielsen som Public Affairs- og pressechef.

Esben Baltzer Nielsen
Esben Baltzer Nielsen
Public Affairs- og pressechef.

– Vattenfall vokser i Danmark. Vi har ansat mange nye kollegaer og har en markant pipeline inden for vedvarende energi. Ansættelsen af Esben som Public Affairs- og pressechef er et naturligt outcome af vores danske engagement. Jeg er glad for, vi har fundet en god profil, som er velbevandret både politisk og i servicering af pressen, udtaler Michael Simmelsgaard, landechef i Vattenfall Danmark.

Vattenfall er en af Danmarks største ejere af landvind og i gang med at opføre havvindmølleparkerne Horns Rev 3, Kriegers Flak og Vesterhav Syd og Nord.

– Med massive investeringer i ikke mindst hav- og landvind er Vattenfalls engagement i Danmark ikke til at tage fejl af. Jeg glæder mig til at være en del af den udvikling og til at sikre, at Vattenfalls ambitioner for det danske energimarked er velkendt blandt såvel medier som politiske samarbejdspartnere, udtaler Esben Baltzer Nielsen.

Stillingen er nyoprettet, og Esben vil som Public Affairs- og pressechef få ansvaret for virksomhedens medie- og politiske indsats samt være kontaktpunkt for såvel journalister, politikere som myndigheder.

Esben, som tiltrådte stillingen den 11. september, kommer fra en stilling som Public Affairs rådgiver i Dansk Energi. Han har en baggrund som politisk rådgiver for Socialdemokraterne på Christiansborg, og var særlig rådgiver for partiet, da det senest var i regering.

Se også

Rasmus Helveg Petersen til Vattenfall

Tidligere klimaminister Rasmus Helveg Petersen ny kommunikationschef i Vattenfall Danmark.

Læs hele artiklen
Mathilde Lindhardt Damsgaard, Program Director, Vattenfall

International kvindeuge: Mathilde bliver overrasket hver dag

Det var faktisk hendes interesse for vand, som fik Mathilde Lindhardt Damsgaard til at søge mod udvikling af vindenergi. Nu er hun leder af Vattenfalls nyeste havbaserede vindenergiprojekt u...

Læs hele artiklen
Suzanna Lashford, Business Development, Vattenfall Networks UK

Den internationale kvindedag: Suzanna var lidt for ekstrovert til at blive dyrlæge

Hun havde et ønske om at blive dyrlæge, men hendes zoologi- og bæredygtighedsstudier førte hende i stedet til den vedvarende energisektor. Nu hjælper hun britiske virksomheder med at løse de...

Læs hele artiklen