Vattenfall anerkendes igen for at indtage en globalt førende position inden for klimaforandringer

For andet år i træk får Vattenfall den højeste score ("A") for sin klimaindsats fra nonprofitorganisationen Carbon Disclosure Project (CDP), som beskæftiger sig med miljømæssig gennemsigtighed.

bc3f0b23209a434f_org-(1).jpg

Vattenfall anerkendes for sine tiltag til at reducere emissioner, mindske klimarisici og udvikle en energiøkonomi med lave CO2 udledninger. Anerkendelsen baseres på de data, som virksomheden har indsendt via CDP's spørgeskema i 2020 om klimaændringer. CDP's årlige proces for miljøoplysning og scoring er bredt anerkendt som den gyldne standard for virksomheders gennemsigtighed i forhold til miljøet.

"Vi stopper ikke her"

Mere end 9.600 virksomheder er blevet vurderet rundt om i verden, og kun 3 procent, eller 270 virksomheder, fik den højeste score.

"Jeg er meget stolt over, at Vattenfall vurderes som globalt førende i forbindelse med vores klimaindsats. En plads på CDP's A-liste viser, at vi lever op til vores ambition om at skabe muligheder for et liv uden fossile brændstoffer inden for én generation. Og vi stopper ikke her. Vi øger hele tiden vores egne klimaambitioner og støtter vores kunder og partnere i deres CO2-afvikling i overensstemmelse med klimavidenskaben," siger Anna Borg, administrerende direktør og CEO hos Vattenfall. 

Paul Simpson, CEO hos CDP, udtaler: "Vi vil gerne lykønske alle virksomhederne på dette års A-liste. Et af de vigtigste skridt, som virksomheder kan tage, er at gå forrest i forhold til gennemsigtighed og handling i forhold til miljøet, og det er endnu mere imponerende i dette udfordrende år, som er præget af COVID-19. Vores A-liste hylder de virksomheder, der gør sig klar til at udmærke sig inden for fremtidens økonomi ved at handle i dag."  

Gennemsigtighed er vigtig

CDP anvender en detaljeret og uafhængig metode til at vurdere alle virksomheder. Den tildeler en score fra A til D baseret på omfanget af de fremlagte oplysninger, bevidsthed om og styring af miljørisici samt udførelse af bedste praksis i forbindelse med miljøledelse, herunder at opstille ambitiøse og meningsfulde mål.

"En plads på CDP's A-liste viser, at vi er førende i markedet, når det kommer til klima og miljø. Det er vigtigt for os at være helt gennemsigtige med alle klimarelaterede oplysninger, og vi rapporterer desuden i overensstemmelse med TCFD (Task Force for Climate-related Financial Disclosures) om klimarelaterede økonomiske oplysninger. Det sender et klart signal til vores interessenter om, at vi lever op til vores ambitioner," siger Helle Herk-Hansen, Vice President of Environment, Vattenfall. 

Få mere at vide om Vattenfalls arbejde inden for miljø og bæredygtighed her
Få mere at vide om Vattenfalls mål for emissionsreduktioner her

Se også

Flagermus

Er flagermus og vindmøller en mulig cocktail på havet?

At forstå det store billede i flagermusenes færd over havet er vigtig baggrundsviden for at kunne afbøde risikoen for kollisioner mellem vindmøllevinger og flagermus, mens man samtidig sikre...

Læs hele artiklen

Landbrug i vindmølleparken: Kriegers Flak producerer tang til fødevarer

Med den stigende konkurrence om pladsen til søs vil tang- og muslingeopdræt i havet mellem de kæmpemæssige havbaserede vindmøller sandsynligvis blive en realitet i fremtiden. En ny undersøge...

Læs hele artiklen
Fundament til havvindmølle

Havvindmøller får genbrugelige dæksler

Før man begynder at installere vindmøller til havs, skal fundamenterne rammes ned. På toppen af hvert fundament er der et dæksel over monopælen, der midlertidigt dækker det enorme rør.

Læs hele artiklen