Vattenfalls skattemæssige gennemsigtighed opnår international anerkendelse

Vattenfall er som den første virksomhed uden for Storbritannien blevet akkrediteret af organisationen Fair Tax Foundation i henhold til organisationens nye Global Multinational Business Standard.

"Det glæder os, at vi er blevet den første virksomhed uden for Storbritannien, der er blevet akkrediteret af Fair Tax Mark i henhold til deres nye Global Multinational Business Standard. Vi tror på, at det er endnu et skridt frem mod større skattemæssig gennemsigtighed, og akkrediteringsprocessen har bekræftet, at vi har mange af de oplysninger og processer, der er påkrævet, men også at vi kan blive endnu bedre på visse områder," siger Vattenfalls CFO Kerstin Ahlfont.

Fair Tax Foundation lancerede i dag sin nye internationale ”Fair Tax Mark Global Multinational Business Standard” og offentliggjorde samtidig akkrediteringen af Vattenfall, som dermed bliver den første virksomhed uden for Storbritannien, der er Fair Tax Mark-certificeret.

"Vores skattepolitik fokuserer på overholdelse af reglerne og en effektiv håndtering af skatter, men fordi bæredygtighed er grundlaget for vores virksomhed, er det også vigtigt, at Vattenfall er en af foregangsvirksomhederne inden for bæredygtig skattehåndtering. Vi skal sikre os, at vi betaler det rigtige beløb i skat i alle de lande, hvor vi har aktiviteter, og skattemæssig gennemsigtighed er en del af den proces," siger Kerstin Ahlfont.

Ansvarlig skattemæssig adfærd

Fair Tax Foundation beskrives som en etableret standard for ansvarlig skattehåndtering og skattemæssig gennemsigtighed, men akkrediteringen har hidtil kun været tilgængelig for virksomheder med hovedkontor i Storbritannien.

"Med lanceringen af den nye Global Multinational Business Standard, som det har taget to år at udvikle, er Fair Tax Mark nu åben for alle multinationale virksomheder i hele verden. Det glæder os meget at kunne offentliggøre, at Vattenfall er den første virksomhed, der er blevet akkrediteret i henhold til den nye internationale standard," siger Paul Monaghan, Fair Tax Foundations administrerende direktør.

Fakta:

Fair Tax Foundation blev lanceret i 2014 og har med hjælp fra et team af eksperter i skatteret, virksomhedsansvar og etisk forbrug udviklet et akkrediteringssystem for ansvarlig skattemæssig adfærd.

Læs mere på FTM's websted

Se også

De første seks måneder af 2024: Positiv udvikling i første halvår

Øget produktion bidrog positivt, og vi arbejder løbende på at forbedre tilgængeligheden af vores anlæg yderligere og øge effektiviteten i vores aktiviteter. Vi har vundet et nyt, innovativt ...

Læs hele artiklen
Anna Borg, Vattenfalls CEO og administrerende direktør

Første kvartal 2024: God resultatudvikling trods lavere elpriser

Vattenfall har haft en solid begyndelse på 2024 med en god resultatudvikling trods lavere elpriser. I løbet af kvartalet gennemførte vi salget af tre vindkraftprojekter ud for Norfolks kyst ...

Læs hele artiklen
Anna Borg, Vattenfalls administrerende direktør og CEO

Årsrapport: Strategiske frasalg styrker Vattenfalls parathed til fremtiden

Elpriserne faldt markant i løbet af 2023, hvilket havde stor indflydelse på Vattenfalls indtjening. Gennem strategiske frasalg af varmeaktiviteterne i Berlin og vores vindenergiprojekter ud ...

Læs hele artiklen