![](/dk/cdn-cgi/image/width=1640,format=auto,fit=crop,height=1093/contentassets/be9a1ddcc78945baa65257b0f37cc1f0/large-screen-72-dpi-vattenfall_distribution_biodiversity_19611-1920.jpg)
Vattenfall har haft en god start på 2023 med stabil økonomisk udvikling. Takket være et mere roligt energimarked har vi været i stand til at fokusere fuldt ud på vores strategi om at investere i fossilfri elproduktion, opgradere elnettet og hjælpe vores kunder med at reducere deres klimapåvirkning. Det er også meget glædeligt at se, at flere kunder vælger Vattenfall.
Video player requires marketing cookies.
To view this content please click here to allow marketing cookies.
Vattenfalls CEO og administrerende direktør Anna Borg kommenterer her kvartalsregnskabet for januar-marts 2023:
Tendensen med faldende elpriser i slutningen af sidste år fortsatte i starten af 2023. På kontinentet var gaslagrene godt fyldte, og i kombination med en mild vinter og øget tilgængelighed af fransk kernekraft pressede det priserne på både brændsel og el ned. Mindre forskelle mellem prisområderne i kombination med et lavere afdækningsforhold bidrog til, at Vattenfalls opnåede elpris i Norden blev fordoblet i forhold til første kvartal 2022.
Stabilt underliggende resultat
Periodens resultat steg med 5,8 mia. SEK til 11,8 mia. SEK, primært takket være et forbedret finansielt resultat, som blev påvirket af et højere afkast fra Den Svenske Kerneaffaldsfond. Vores underliggende driftsresultat var stabilt på 9,5 mia. SEK.
Varmeforretningen bidrog positivt til resultatet, da sidste års stigende brændselspriser blev afspejlet med tilbagevirkende kraft i vores kundekontrakter. Vi har et højere resultat fra distributionsforretningen og højere realiseret indtjening fra handelsaktiviteterne. Vindkraft rapporterer et lavere resultat på grund af lavere elpriser på kontinentet. Dette blev delvist opvejet af nyinstalleret kapacitet, hvor f.eks. vindmølleparken Hollandse Kust Zuid bidrog positivt. Kundeforretningen går godt, og antallet af kunder steg med 120.000 i løbet af første kvartal. Antallet af gaskunder i Holland og Tyskland var imidlertid lavere, hvilket i kombination med et lavere gennemsnitsforbrug bidrog til et lavere resultat.
Tilgængeligheden af kernekraft var lavere som følge af den forsinkede genstart af Ringhals 4. Det komplicerede reparationsarbejde er udført på en omhyggelig og sikker måde, og den genstartede reaktor leverer nu igen fossilfri strøm i Sydsverige.
Investeringer, der driver energiomlægningen fremad
Takket være en stærk økonomisk position kan Vattenfall opretholde et højt tempo i investeringerne i hele værdikæden for fossilfri el og varme. I løbet af kvartalet traf vi beslutning om at investere i den landbaserede vindmøllepark Bruzaholm, som vil tilføje tiltrængt kapacitet i Sydsverige. Vi investerer i fjernvarme med lav klimapåvirkning, for eksempel gennem udviklingen af fjernvarmenettet i Bristol i Storbritannien. For at imødekomme det øgede behov for kapacitet i elnettet gennemfører vi også en omfattende opgradering af det regionale elnet. I det nye energilandskab vil der være behov for alle former for fossilfri elproduktion samt et udbygget og robust elnet.
Første kvartal 2023
Forretningsmæssige højdepunkter, Januar-marts 2023
- Lavere elpriser og mindre forskelle mellem prisområderne
- Reparation af Ringhals 4 afsluttet
- Fuldført frasalg af det gasfyrede kraftværk Magnum i Holland
- Vigtige skridt i forundersøgelsen vedrørende opførelse af små modulopbyggede reaktorer ved Ringhals
- Endelig investeringsbeslutning truffet for den landbaserede vindmøllepark Bruzaholm
- Gennemført opkøb af fjernvarmenet i Storbritannien
- Partnerskab indgået med Stromma Group om at elektrificere selskabets flåde af både
- Fortsat opgradering af det regionale net for at imødekomme stigende kapacitetsbehov
Økonomiske højdepunkter, Januar-marts 2023
- Nettoomsætningen steg med 62 % (53 % eksklusive valutapåvirkninger) til 96.788 mio. SEK (59.579)
- Underliggende driftsresultat på 9.545 mio. SEK (9.504)
- Driftsresultat på 16.332 mio. SEK (12.783)
- Resultat for perioden på 11.818 mio. SEK (6.064).