Unik undersøgelse: Fugle undviger vindmøllevinger

Nogle gange bruges risikoen for, at fugle kolliderer med vindmøllevinger, som argument mod brugen af vindenergi.  Nu viser en ny rapport – den mest omfattende og teknologisk avancerede på området til dato – at havfugle ud for Storbritanniens kyst er bedre til at undvige vindmøllevinger end tidligere antaget. 

Ved hjælp af radar og kameraer kunne forskerne overvåge, hvordan fuglene i Aberdeen-bugten i Nordsøen på Skotlands østkyst opførte sig over en toårig periode. Sølvmågernes, sulernes, ridernes og svartbagenes færden ved havmølleparken i Aberdeen blev undersøgt indgående fra april til oktober, hvor fugleaktiviteten er på sit højeste. 

Fugle opførte sig forskelligt

Resultaterne viser, at fuglenes bevægelsesmønstre tilpasser sig vindmøllevingerne fra ca. 120 meter, og de tilpasser sig mere og mere præcist, jo tættere fuglene kommer på rotorerne. Der var også visse variationer blandt de undersøgte havfugle. Sølvmågerne og riderne lavede vandrette undvigelsesmanøvrer længere væk fra vingerne, henholdsvis 90-110 og 140-160 meter væk, mens sulerne og svartbagene kun udviste undvigelsesadfærd henholdsvis 40 og 50 meter fra vingens spids.

Ingen fugle blev dræbt

I løbet af undersøgelsen blev der ikke registreret et eneste sammenstød mellem en fugl og en vindmøllevinge, selvom der er risiko for, at fuglene kommer i kontakt med vingerne.

"Det er det vigtigste resultat," fortæller Henrik Skov, som stod i spidsen for projektet. 

"Folk har hævdet, at det ville være nødvendigt med meget dyre løsninger for at undgå sammenstød (med vindmøllevinger), men de arter, vi har sporet, gør et fantastisk stykke arbejde for at undvige dem. De lader til at være meget dygtige til at overleve i et vindmøllemiljø," tilføjer Henrik Skov. 

Unik teknisk løsning

Det har tidligere været svært at forske i kollisionsrisikoen for fugle ude på havet. På land er det relativt nemt at overvåge vindmøllernes påvirkning, men ude på havet, under ofte barske vejrforhold, er arbejdet mere vanskeligt.

Den unikke og hidtil uudnyttede, tekniske løsning til undersøgelsen har været at kombinere radardata med kameraer. Dette med henblik på at identificere havfuglearterne og skabe et tredimensionelt billede af fuglenes flyvemønstre, samt hvordan de undviger vingerne.  

"Det interessante ved kombinationen af de to er, at vi hele tiden har kunnet vide, hvor de enkelte fugle befandt sig. Det er vigtigt, når man skal finde ud af, hvad en fugl laver og hvor i en vindmøllepark," fortæller Henrik Skov.  

"Med et interval på to et halvt sekund ved vi præcis, hvor fuglene befinder sig i en tredimensionel verden, og vi kan fortælle, hvad de gør i forhold til vindmøller, afstanden til dem og de aktuelle vejrforhold." 

"Vindmøllernes bagside – læsiden – skaber også turbulens, der påvirker fuglenes adfærd. Så det er en anden faktor, der skal tages med i beregningerne, foruden vejr og vind. Denne form for detaljeret undersøgelse er ikke blevet lavet før." 

Forbedret evne til at forudsige kollisionsrisici

Resultaterne kan potentielt bane vejen for enklere godkendelsesprocesser for havbaseret vindenergi. 

"Der knytter sig en væsentlig uvished til prognoser om kollisionsrisikoen i forbindelse med vurderinger af miljøbelastningen," fortæller Robin Cox, Vattenfalls Project Manager for undersøgelsen.  

"Det har ført til en unødvendigt forsigtig tilgang til problemet, og stort set alle projekter har overdrevet risikoen for, at fuglene skulle kollidere med vingerne. I forskerverdenen har man antaget, at denne kumulative kollisionspåvirkning er større, end bestanden af disse havfugle kan bære, hvilket tydeligvis har en negativ indvirkning på godkendelsesprocesserne. Med dette projekt har vi været i stand til at indsamle data, som vi håber kan bruges til at forbedre vores evne til at forudsige kollisionsrisici mere præcist og dermed gøre det muligt at udlede mere realistiske tal til estimater af den kumulative påvirkning af vindmølleparker i Nordsøen." 

Detaljerede adfærdsundersøgelser

Ifølge Robin Cox har modelleringen af kollisionsrisikoen til dato anvendt statiske modelinput og grundlæggende antagelser. Den nye undersøgelse har været i stand til at fokusere mere detaljeret på de enkelte fugles flyveadfærd. Projektet blev også gennemført over en væsentlig længere periode for at gøre det så nøjagtigt som muligt.  

"Vi ønskede, at projektet skulle forløbe over to år, så vi kunne se variationer i aktivitet og adfærd over tid," forklarer Robin Cox.  

"Vi forventede også, at der kunne opstå startvanskeligheder med teknologien i projektets indledende faser. Dem forsøgte vi at adressere ved at begynde indsamlingen af data, inden projektet egentlig var gået i gang. Det var en succes, selvom der var nogle tekniske og logistiske problemer de første par måneder. Derfor var det godt at have to år til projektet. Det lykkedes os også at udrulle forbedrede sporingsenheder i løbet af det andet år, hvilket gjorde det muligt for os at indsamle flere og bedre data."

En ny standard for fugleundersøgelser?

Som det er tilfældet med de fleste undersøgelser, åbner disse resultater op for flere nye retninger. Robin Cox mener, at modellen med en kombination af radar og kameraer kan sætte en ny standard for kollisionsrisikoberegninger og fortæller, at der stadig er en stor mængde data at analysere.   

Henrik Skov understreger også, at der til dato kun er undersøgt fire fuglearter. Men modellen kan bruges på flere typer havfugle eller på landbaseret vindenergi – hvilket forstærker projektets betydning.   

"Det er første gang, at nogen fugleart er blevet undersøgt så tæt og i detaljer ved en havmøllepark. Og disse fugle er rigtig gode til at undvige vindmøllerne. Nu har vi brug for undersøgelser af flere arter," fortæller Henrik Skov og tilføjer, at undersøgelser af fugles adfærd er en del af et overordnet mål om at undgå opførelse af vindmølleparker i en flyvekorridor.