Vesterhav Syd havvindmøllepark

Vattenfall har nået Vesterhav Syd før fristen

Mindst 95 procent af møllerne i Vesterhav Syd har nu leveret strøm til elnettet. Dermed har Vattenfall nået sin tidsfrist for Vesterhav Syd, som er den 31. december 2023.

Den 10. november leverede Vattenfall den første strøm fra havmølleparken Vesterhav Syd. Siden da er møllerne blevet koblet på elnettet én for én. Og den 27. december passerede Vattenfall en vigtig milepæl, da mindst 95 procent af Vesterhav Syds møller nu har sendt strøm i land. Myndighedernes tidsfrist er den 31. december 2023.

”At arbejde offshore i vinterhalvåret i Danmark er ikke nemt, men vi har nu nået vores formelle tidsfrist for Vesterhav Syd. Det er vi naturligvis tilfredse med, også med tanke på vores mange lokale medejere”, siger Mathilde Damsgaard, projektdirektør for Vesterhav Syd og Nord hos Vattenfall.

Vattenfall vil fortsat være synlig i området nogen tid for at gennemføre supplerende tests af møllerne.

Arbejdet med at tilslutte møllerne i Vesterhav Nord til nettet forventer Vattenfall at begynde i 2024.

Se også

Tangsnack

Det bedste fra begge verdener – nyt projekt bruger havvindmølleparker til dyrkning af tang til fødevareproduktion

Vesterhav Syd, lige ud for den danske vestkyst, er en af Vattenfalls havmølleparker. Den producerer ikke kun fossilfri strøm, men også fødevarer i form af tang.

Læs hele artiklen
Mads Hecter

Han "fanger vinden" i tangbranchen

Det europæiske marked for tangprodukter forventes at blive tidoblet i løbet af få år. I Danmark er tangfarmer Mads Hecter en af pionererne, som nu venter på det kommende forretningsboom.

Læs hele artiklen
Samuel L. Jackson er frontfigur i den seneste Vattenfall-kampagne

Hollywood-stjerne, dansk tang og danske delikatesser: Ny Vattenfall-kampagne sætter fokus på ukendte sider af havvind

Samuel L. Jackson går til kamp for havvind og viser – som kun han kan – hvordan fossilfri energi også kan gavne havets økosystem.

Læs hele artiklen