Vindmølle ved Kriegers Flak vindmøllepark

Vattenfall overtager to kystnære Åben Dør-havvindprojekter

På trods af betydelig usikkerhed om Åben Dør-ordningens fremtid overtager Vattenfall nu to kystnære Åben Dør-havvindprojekter, som Green Nest Partner og PEAK Wind ansøgte om sidste år. Med overtagelsen bekræfter Vattenfall sit stærke engagement i den danske udbygning af havvind. De to projekter forventes at have en samlet kapacitet på 765 MW fossilfri elektricitet.

Vattenfall er i færd med at opføre Danmarks to næste havmølleparker, Vesterhav Syd og Nord. De bliver tilsluttet elnettet senest ved årets udgang og får en samlet kapacitet på 344 MW. Med de to nye Åben Dør-projekter udvider Vattenfall sin havvindportefølje langs den jyske kyst. Det største af de to nye projekter ligger cirka fem kilometer fra Hanstholm og har en forventet kapacitet på 450 MW. Det andet projekt ligger cirka 8 kilometer fra kysten ved Djursland og har en forventet kapacitet på 315 MW.

”Vattenfall har opført og drevet havvindmølleparker i Danmark i snart to årtier, og vi er i dag den største operatør af havvind i landet. Green Nest Partner and PEAK Wind har gjort et rigtig godt stykke arbejde med at modne de to kystnære projekter i tæt dialog med lokale interessenter. Vi håber, at projekterne snart kan genoptages, og ser frem til at forsætte rejsen med vores nye partnere”, siger Ane Mette Lysbech-Kleis, chef for udvikling af havvind hos Vattenfall.

Green Nest Partner ApS og PEAK Wind ApS har udviklet de to projekter i et joint venture ved navn ”Anker Development”. Aftalen, der overdrager ejerskabet over begge projekter 100 procent til Vattenfall, blev indgået den 31. marts. Green Nest Partner og PEAK Wind fortsætter dog med at udvikle projekterne, men nu i samarbejde med Vattenfall.

“Vi er glade for at indgå i et partnerskab med en så erfaren spiller som Vattenfall. Vattenfall kommer med alle de kompetencer og erfaringer, der skal til for at virkeliggøre de to projekter. Det er der især brug for i byggefasen, men også i forhold til at håndtere de aktuelle usikkerheder angående Åben Dør-ordningens fremtid,” siger Marie Bugge Severinsen, Administrerende Direktør i Green Nest Partner.

Anker Development har søgt om de to projekter under Åben Dør-ordningen. Havvindprojekterne kan være opført i god tid før 2030, men det kræver, at sagsbehandlingen genoptages af de danske myndigheder, og at de nødvendige tilladelser modtages. Åben Dør-ordningen er pt. sat på pause på grund af tvivl om mulige problemer med EU statsstøttereglerne.

”Vi tror på, at kystnæreprojekter som disse spiller en afgørende rolle for Danmarks fremtid, lige fra energisikkerhed og grøn omstilling til økonomisk udvikling lokalt. Vi håber meget på, at kystnære projekter som disse har en fremtid i Danmark”, siger Ane Mette Lysbech-Kleis.

Yderligere information:

Se også

Tangsnack

Det bedste fra begge verdener – nyt projekt bruger havvindmølleparker til dyrkning af tang til fødevareproduktion

Vesterhav Syd, lige ud for den danske vestkyst, er en af Vattenfalls havmølleparker. Den producerer ikke kun fossilfri strøm, men også fødevarer i form af tang.

Læs hele artiklen
Mads Hecter

Han "fanger vinden" i tangbranchen

Det europæiske marked for tangprodukter forventes at blive tidoblet i løbet af få år. I Danmark er tangfarmer Mads Hecter en af pionererne, som nu venter på det kommende forretningsboom.

Læs hele artiklen
Samuel L. Jackson er frontfigur i den seneste Vattenfall-kampagne

Hollywood-stjerne, dansk tang og danske delikatesser: Ny Vattenfall-kampagne sætter fokus på ukendte sider af havvind

Samuel L. Jackson går til kamp for havvind og viser – som kun han kan – hvordan fossilfri energi også kan gavne havets økosystem.

Læs hele artiklen