Vattenfall tager et stort skridt hen imod negative udledninger i Jordbro

Nu tages der et vigtigt skridt hen imod Vattenfalls første anlæg i fuld skala med henblik på at opnå negative udledninger, idet der indsendes en ansøgning om miljøtilladelse. Målet er at have et anlæg på plads i 2028, som vil kunne opsamle op til 150.000 tons CO2.

Robert Mattsson

Robert Mattsson, projektleder for CO2-udskillelsesanlægget i Jordbro, Sverige.

I kraftvarmeværket i Jordbro uden for Stockholm forbrændes der biobrændsel, primært træflis og træaffald, for at forsyne beboerne i nærliggende kommuner med fjernvarme, samtidig med at der også produceres elektricitet. Med det nye anlæg vil den biogene CO2 blive opsamlet og derefter lagret (bio-CCS, hvor CCS står for carbon capture and storage).

Da den biogene CO2 indgår i det naturlige CO2-kredsløb, og denne fjernes, er der skabt en negativ udledning, som kan bruges til at neutralisere udledninger, som er vanskelige eller umulige at komme af med.

På anlægget skal den opsamlede CO2 herefter sættes under tryk og køles ned til mellem -25 og -30 grader, så den bliver flydende og kan transporteres med tog eller lastbil, og med skib, hvis lagringen skal foregå på havet. Den vil derefter blive pumpet ned i grundfjeldet i en dybde på omkring 3.000 meter, sandsynligvis på havet i Nordsøen eller muligvis på land i Danmark.

CO2 bliver en del af fjeldet

Nede i grundfjeldet ønsker man porøse bjergarter, hvor CO2-væsken kan pumpes ned. Ovenpå skal der være en tættere bjergart, der kan fungere som låg, og som gør, at der ikke siver CO2 ud. Over tid vil den flydende CO2 blive mineraliseret og integreret i bjergarten. Tidshorisonten vil dog variere, afhængigt af hvilken type bjergart den lagres i.

Teknologien til opsamling har eksisteret længe, så udfordringen ligger i stedet i den kæde, som starter, når CO2'en forlader anlægget og frem til slutdepotet i grundfjeldet, hvor der f.eks. hverken er skibe eller vogne, som er udviklet til at transportere CO2 på denne måde. Desuden er havnene heller ikke udstyret til at håndtere den.

”Den kæde findes ikke endnu. Der er elementer her og der, men markedet er først nu ved at vokse frem, så kæden kan vokse sammen. Og det er her, de store udfordringer i projektet ligger,” siger Robert Mattsson, projektleder for CO2-udskillelsesanlægget i Jordbro.

Tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev THE EDIT

THE EDIT er Vattenfalls nye månedlige nyhedsbrev. Hvert nummer sætter fokus på et nyt højaktuelt emne inden for bæredygtig energi og fossilfrihed.

Læs mere og tilmeld dig nyhedsbrevet

Den svenske stat investerer 36 milliarder SEK

En alternativ måde at generere indtægter til projektet på er at deltage i de omvendte auktioner, hvor den svenske stat har planer om at yde støtte til bio-CCS på i alt 36 milliarder SEK i perioden 2026-2046 med den svenske Energimyndigheten som auktionsholder.

Et andet alternativ er at sælge de negative udledninger helt eller delvist til private virksomheder. De virksomheder, der primært er relevante, som det ser ud nu, er dem, der er nået langt med deres bæredygtighedsarbejde. De kan f.eks. – ligesom Vattenfall – have fastsat mål i henhold til Science Based Target-initiativet (SBTi) og skal nu neutralisere deres sidste CO2-udledninger.

Der kan også være tale om virksomheder, som køber negative udledninger nu for at opbygge en portefølje, som kan anvendes senere, idet der kan tænkes at opstå mangel på negative udledninger, når mange virksomheder nærmer sig de år, hvor de skulle have opnået nettonuludledning.

Projektet i Jordbro begyndte i 2021, og nu indsendes der en ansøgning til den svenske Mark- och miljödomstolen om at opføre anlægget i fuld skala. Udover miljøvurderingen er der også behov for en ny arealanvendelsesplan, og der skal købes jord af kommunen, da det nye anlæg kommer til at lægge beslag på yderligere 5.000-7.000 kvadratmeter.

Robert Mattsson forventer, at alt vil forløbe gnidningsfrit, at de nødvendige tilladelser vil falde på plads, og at arealanvendelsesplanen vil foreligge relativt hurtigt. Kommunen har været yderst behjælpelig, siger han, og kommunalbestyrelsen er meget positiv over for projektet.

”Vi ser et stort potentiale i et anlæg i Jordbro, som muliggør negativ udledning, en satsning, der er helt i tråd med kommunens ambitioner om reduceret klimapåvirkning. Vi er spændte på at se, hvordan projektet udvikler sig, og hvordan vi sammen kan arbejde for et mere bæredygtigt samfund,” siger Nicole Forslund, kommunalbestyrelsesmedlem for Liberalerna og ansvarlig for miljø- og klimaspørgsmål i Haninge kommune.

Se også

Havvindmøller får genbrugelige dæksler

Før man begynder at installere vindmøller til havs, skal fundamenterne rammes ned. På toppen af hvert fundament er der et dæksel over monopælen, der midlertid...

Læs hele artiklen

CO2 – for værdifuldt til at gå til spilde!

I stedet for at betragte CO2 som en trussel bør vi indse, at det er et vigtigt element i stort set alle produkter, vi mennesker bruger. Hvis vi skal nå de nødvendige klim...

Læs hele artiklen
3D visualisation of CCS at Sleipner_Copyright Equinor_

I Sleipner-feltet i Norge har man lagret CO2 i undergrunden siden 1996

Mens debatten om CO2-opsamling og -lagring (CCS) raser andre steder, er CO2 med succes blevet lagret dybt under Nordsøen ud for Norges kyst siden 1996 i verdens første kommercielle CCS-proje...

Læs hele artiklen