Efter mere end 100 år: Elbiler er populære igen

Bilens historie er kendetegnet ved udstødningsrør, benzinpumper og dieselos. I det meste af det 20. århundrede var elektrisk mobilitet ikke noget, man så meget som overvejede. Nutidens kurs frem mod elektrisk mobilitet virker, som om det er noget helt nyt, men historiebøgerne fortæller noget ganske andet. Det er en historie, der er forsvundet fra den kollektive hukommelse på grund af forkærligheden for fossile brændstoffer i det 20. århundrede.

Det foretrukne valg

Allerede i 1881, fem år før Carl Benz fik patent på den første bil med en indvendig forbrændingsmotor, løftede den franske opfinder og ingeniør Gustave Trouvé sløret for sin første elbil. Den kørte 12 km/t, men hurtigere modeller fulgte snart efter. I 1889 blev en batteridrevet racerbil verdens første køretøj, der kørte over 100 km/t. Elbilen var godt på vej til at ændre den måde, vi transporterede os på.

Ved udgangen af det 20. århundrede var der over 60.000 batteridrevne biler, alene i USA. Selvom hesten stadig var den mest populære transportform, blev elbiler hurtigt mere og mere populære. I så høj grad, at de i begyndelsen af første verdenskrig var det foretrukne valg, frem for benzin- eller dampdrevne køretøjer. Brandvæsen, postbude og byboere kørte alle på el. Den tyske kejser Wilhelm II havde endda adskillige elbiler i garagen. Han foretrak dem frem for det, han kaldte "stinkende benzinbiler".

Elbilerne havde en rækkevidde på 80 km på fuldt opladet batteri, de var støjsvage, de bevægede sig jævnt, og det var ikke nødvendigt at bruge håndsving for at få motoren startet. Flere modeller havde elektrisk kabinebelysning, forlygter og endda gulvvarme. Benzinbiler var til gengæld meget krævende at køre i, de skulle startes med et manuelt håndsving, og de både larmede og efterlod en dunst af udstødning. I begyndelsen af det 20. århundrede så det ud til, at elektricitet var fremtiden.

Eldrevet lastbil, ca. 1950. Kilde: Bewags arkiver

Faldet fra tinderne

Hvordan kan det så være, at vi har bevæget os væk fra eldrevet transport? Ironisk nok bidrog en elektrisk nyskabelse til at sætte en stopper for elkøretøjernes overherredømme. I 1911 udviklede den amerikanske opfinder Charles Kettering, som også udviklede tidlige versioner af krydsermissilet og det elektriske kasseapparat, et elektrisk tændingssystem til køretøjer. Det resulterede i, at benzinmotorer kunne startes uden håndsving og kunne komme rundt på vejene lige så nemt og hurtigt som deres eldrevne konkurrenter.

Højere hastigheder, lave oliepriser og en dygtigt udført markedsføringskampagne for benzindrevne køretøjer førte til et drastisk fald i udviklingen af eldrevne personbiler efter 1920. For hvert år der gik, blev verden mere og mere vant til et samfund, der var drevet af fossile brændstoffer. Det varede ikke længe, før elmotorer kun fandtes i golfvogne og gaffeltrucks.

Væksten i velstand efter anden verdenskrig førte til en stigning i antallet af personbiler. Snart havde alle husstande råd til en bil. Og tanken om at deres nye køretøj kunne være eldrevet, strejfede dem ikke engang. Årtiers forskning i og udvikling af forbrændingsmotorer gjorde elbilen til en genstand, der kun fandtes i skrækscenarier i tegneserier og film.

Krise for forbrændingsmotoren

Men så begyndte forbrændingsmotorens overherredømme at slå revner. Oliekrisen i 1970'erne og den stigende miljøbevidsthed på grund af klimakrisen førte til en fornyet interesse for elkørsel. Udviklingen gik hurtigt, efter hybridbilen blev lanceret omkring årtusindskiftet. Derfra gik forsknings- og udviklingsbudgetterne til elbiler, og det var begyndelsen til enden for biler, der er drevet af fossilt brændstof.

Inde i en Toyota Prius-hybridbil. Kilde: Alf van Beem / Louwman-museet

Selvom den samlede andel af elbiler i Europa stadig er encifret, er det hurtigt ved at ændre sig. I nogle få europæiske lande sælges der allerede flere elbiler end fossildrevne. Det, der skete for 100 år siden for elbiler, er nu ved at gentage sig, bare med omvendt fortegn.

Renæssance

Bilens korte historie er et perfekt eksempel på, at menneskeheden, i høj grad ligesom elektricitet, bevæger sig den vej, hvor der er mindst modstand. En enkelt lille opfindelse, nemlig den elektriske tænding, ændrede fuldstændigt den vej, historien tog, ved at gøre forbrændingsmotoren til det mindst besværlige køretøj. Hvis 1920'ernes meningsdannere kunne have set verden af i dag, ville de uden tvivl have investeret deres penge på en anden måde.

Nogle gange virker den vej, hvor der er mindst modstand, som den rigtige – men set i bakspejlet viser den sig at være den forkerte.

Så selvom ingen kan forudsige, hvad fremtiden bringer, har det forgangne århundrede lært os at være åbne over for alternativer. Når man kombinerer det med den hastige teknologiske udvikling, kan man kun konkludere: Fremtiden er elektrisk!

Columbia Electric Landaulet, ca. 1899. Kilde: Louwman-museet

Vattenfall: Elektrisk transport fra 1900

Elektricitetens tidlige historie i Tyskland med Bewag

I 1900 blev næsten halvdelen af strømforsyningen i Berlin brugt til sporvogne, og samtidig blev de første elbiler introduceret. 

Bewag (der fusionerede med Vattenfall i 2002) anvendte en række forskellige elkøretøjer i 1900-tallet. Se tre eksempler på billederne.

Mars II

Europas eneste Mars II Electric blev i 1968 købt i USA af Vattenfall som et pilotprojekt og solgt til en privat ejer ca. 10 år senere. Det er en Renault 10, der blev ombygget til elektrisk kørsel, med 20 bly-kobolt-batterier på hver 41 kg, der tilsammen leverede 120 volt og 15 hk. Den havde en totalvægt på 1950, en maksimal hastighed på 100 km/t, en rækkevidde på næsten 200 km og, allerede dengang, mulighed for hurtigopladning til 80 % på 45 minutter.

Vattenfall har indgået et samarbejde med motormagasinet Klassiker om at renovere bilen, så den bliver klar til at køre på nutidens veje.

Mars II Electric | Klassiker (på svensk)

Volvo V60 Plug in Hybrid 

I 2009 indgik Vattenfall og Volvo et partnerskab med fokus på at producere verdens første plug-in dieselhybridbil, V60-modellen, som blev præsenteret på Geneve Auto Salon i marts 2012. Vattenfall bidrog med viden om elektrificering, og Volvo leverede værdifuld industriel viden.

Forventningen var, at der ville blive solgt 175.000 eksemplarer, men alle forventninger blev overgået, og der blev solgt næsten 275.000 Volvo-biler med plug-in-teknologien. I december 2020 blev joint venture-samarbejdet opløst, men i dag kan de to virksomheder se tilbage på et succesfuldt samarbejde, der på mange måder var banebrydende for moderne elkøretøjer.

Læs mere Profitable Plug-in car cooperation with Volvo

CAKE

Vattenfall og den svenske elmotorcykelproducent CAKE samarbejder for at dele ekspertise og knowhow inden for deres respektive kompetenceområder. Målet er at udvikle den første fossilfri eldrevne motorcykel.

Samarbejdet kombinerer tværvidenskabelige kompetencer fra Vattenfall og CAKE samt eksterne specialister på rejsen frem mod den fossilfri motorcykel, der efter planen skal være klar til serieproduktion i 2025.

Læs mere om samarbejdet her CAKE