Vindmølleparken Kentish Flats set fra luften

Salget af aktier til Vesterhav Syd lukker snart

Du kan nå at blive medejer af Vesterhav Syd frem til den 6. juli kl. 12.00.

Den 11. maj kunne Vattenfall åbne for salget af aktier til Vesterhav Syd. Interessen har været stor, og 2026 personer har den 3. juli afgivet købsønsker på ca. 51.000 aktier ud af de godt 156.000 aktier, som er sat til salg. 

Man kan blive medejer af Vesterhav Syd, hvis man har fast bopæl i Ringkøbing-Skjern Kommune, eller hvis man i minimum to år har ejet et fritidshus i kommunen. Aktierne bliver fordelt, så flest mulige interesserede bliver tilgodeset. Det betyder, at Vattenfall fylder op fra bunden ved at fordele én aktie til alle købere. De aktier, der er tilbage efter denne fordeling, kan så fordeles til borgere, der ønsker mere end én aktie. 

”At blive medejer af Vesterhav Syd er en unik mulighed, men vi opfordrer interesserede borgere i at sætte godt ind i sagerne. At blive medejer er en investering, og der er altid en risiko forbundet med at investere”, siger Arne Rahbek, der er Vattenfalls ansvarlige for lokalt samarbejde. 

Salget af aktier i tvillingparken Vesterhav Nord lukker den 3. august. Vesterhav Syd og Nord skal være fuldt tilsluttet elnettet senest ved årets udgang. 

Kontakt:

Arne Rahbek, Vattenfalls ansvarlige for lokalt samarbejde, arne.rahbek@vattenfall.com / 2788 0406 

Se også

Tangsnack

Det bedste fra begge verdener – nyt projekt bruger havvindmølleparker til dyrkning af tang til fødevareproduktion

Vesterhav Syd, lige ud for den danske vestkyst, er en af Vattenfalls havmølleparker. Den producerer ikke kun fossilfri strøm, men også fødevarer i form af tang.

Læs hele artiklen
Mads Hecter

Han "fanger vinden" i tangbranchen

Det europæiske marked for tangprodukter forventes at blive tidoblet i løbet af få år. I Danmark er tangfarmer Mads Hecter en af pionererne, som nu venter på det kommende forretningsboom.

Læs hele artiklen
Samuel L. Jackson er frontfigur i den seneste Vattenfall-kampagne

Hollywood-stjerne, dansk tang og danske delikatesser: Ny Vattenfall-kampagne sætter fokus på ukendte sider af havvind

Samuel L. Jackson går til kamp for havvind og viser – som kun han kan – hvordan fossilfri energi også kan gavne havets økosystem.

Læs hele artiklen