Test af endnu mere fleksibel opladning i Amsterdam

I Amsterdam deltager Vattenfall i en ny undersøgelse om fleksibel opladningshastighed for elbiler. Formålet er at finde frem til den bedste metode til udnyttelse af elnettene, så det bliver muligt at tilslutte flere ladestationer.

Det voksende antal elbiler betyder, at der er ekstra pres på elnettene i byerne. I Amsterdam deltager Vattenfall i en ny undersøgelse sammen med universitetet, en elnetoperatør og andre samarbejdspartnere for at teste et nyt koncept for intelligent opladning.

20211020_134707-1920.jpg

De forskellige tests med fleksibel opladningshastighed for elbiler vil blive gennemført i 10 kvarterer i Amsterdam, på 125 ladestationer, frem til sidst på sommeren 2022.

Baggrunden er, at stadigt flere af Amsterdams indbyggere kører i elbiler, og byens elnet er allerede under betydeligt pres.

Opladningshastigheden varierer i dagens løb

I testen vil opladningshastigheden variere, afhængigt af den tilgængelige elnetkapacitet og antallet af biler, der bliver opladet på det pågældende tidspunkt.

Systemsoftwaren holder øje med, hvor meget el, de tilsluttede ladestationer har brug for. Derefter sørger softwaren for, at opladningshastigheden varierer i dagens løb i takt med, hvor mange biler, der oplader på samme tidspunkt.

"Det betyder, at når der er få biler, der oplader, så leverer ladestationerne mere el til hver enkelt bil, end når mange biler gerne vil oplade," fortæller Tim Hoogvliet, som er Product Owner Smart Charging hos InCharge Netherlands. "Med denne teknologi bruger vi den tilgængelige el mere effektivt, og vi udnytter den eksisterende elnetkapacitet optimalt. Resultatet er, at der kan placeres flere ladestationer i områder, der er tilsluttet samme lokale elnet."

Et vigtigt princip i projektet er, at førerne af elbilerne ikke kommer til at føle, at de fleksible opladningshastigheder er en forhindring. Hvis der opstår en situation, hvor opladningsefterspørgslen er maksimal og elkapaciteten i elnettet er minimal, sørger et intelligent rotationssystem for, at bilerne skiftes til at blive opladet.

Når der er større kapacitet til rådighed, eksempelvis om dagen, fordi solcellepaneler leverer energi, eller om natten, fordi forbruget er lavt, kan de tilsluttede biler blive opladet ved maksimal hastighed.

Undersøgelser af oplevelsen hos førere af elbiler

På Amsterdams tekniske universitet vil brugernes oplevelse blive undersøgt både under og efter projektet, og resultaterne vil blive sammenlignet med, hvordan situationen ville have set ud, hvis opladningssessionen ikke var blevet gennemført på fleksibel vis.

Projektet, der har fået navnet Flexpower 3, er en opfølgning på de tidligere pilotprojekter Flexpower 1 og Flexpower 2, hvor hastigheden på ladestationerne blev reduceret om aftenen, uanset hvor mange biler, der blev opladet på det tidspunkt.

Læs mere om, hvordan Vattenfall arbejder med elektrificering af transport

Fakta

Flexpower 3 er et fælles projekt med deltagelse af Amsterdam Kommune, elnetoperatøren Liander, bygge- og anlægsfirmaet Heijmans, Vattenfall, Amsterdams tekniske universitet samt det hollandske innovationscenter for intelligente opladningsløsninger ElaadNL.

Status for projektet og resultaterne af forsøgene er tilgængelige på Flexpower-webstedet.

Se også

Opladning af elektrisk skraldebil. Foto: Karen Rosetzsky

En stille revolution: Københavns skraldebiler bliver elektriske

I København er skraldebilerne ved at blive elektriske. Skiftet skal primært reducere udledningerne, men for beboerne i den danske hovedstad og for renovationsarbejderne giver el-lastbiler et...

Læs hele artiklen
Vattenfall har leveret 32 hurtigladere til Tide Bus i Vejle

Vattenfall leverer hurtigladning til Vejles bybusser

Vattenfall har leveret 32 hurtigladere til Tide Bus i Vejle. Leverancen er Vattenfalls første power-as-a-service-projekt inden for passagerbefordring i Danmark og har bidraget til grundlaget...

Læs hele artiklen
Eldrevet lastbil, ca. 1910. Kilde: Bewags arkiver
Kilde: Bewags arkiver

Efter mere end 100 år: Elbiler er populære igen

Ingen udstødningsos, støj eller grimme tankstationer, men støjsvage, grønne biler, der kører på vedvarende energi i stedet for fossilt brændstof. Måske lyder det som noget fra fremtiden, men...

Læs hele artiklen