
Vattenfall førende inden for krav til leverandøres klimatiltag
Nonprofitorganisationen CDP har anerkendt Vattenfall som en af de førende globale virksomheder, når det drejer sig om at udvide klima- og miljøkrave til også at omfatte forsyningskæden. I 2021 besluttede Vattenfall, at leverandørernes CO2-udledninger skulle halveres inden 2030.
Den 10. februar offentliggjorde CDP (Carbon Disclosure Project), at Vattenfall er blevet valgt som en af virksomhederne på organisationens Supplier Engagement Leaderboard for 2021. Det betyder, at Vattenfall betragtes som én af de førende på feltet og som en rollemodel for arbejdet med at reducere CO2-udledningerne hos leverandørerne. CDP er en nonprofitorganisation, der er globalt førende inden for klima- og miljørapportering.
I efteråret 2021 offentliggjorde Vattenfall, at virksomheden vil øge sit fokus på forsyningskædens samlede klima- og miljøpåvirkning og besluttede at øge kravene til leverandørerne med henblik på at halvere CO2-udledningerne fra varer og serviceydelser inden 2030.
Vattenfall vil opnå nuludledning frem mod 2040. Det er nødvendigt for at overholde Paris-aftalens målsætning om at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 °C. SBTi (Science Based Target Initiative) har valideret Vattenfalls strategier for at opnå nuludledning.
"For at opnå nuludledning i 2040 skal vi også samarbejde om klimainitiativet i et fuldt værdikædeperspektiv. Det gør vi både gennem vores krav til leverandørerne og ved at tilbyde klimaløsninger til dekarbonisering af samfundet. Jeg er rigtigt glad for, at CDP anerkender Vattenfall for arbejdet med miljøforbedringer i vores forsyningskæde," siger Helle Herk-Hansen, Vattenfalls Head of Environment.
Guldstandard for miljørapportering
CDP administrerer et globalt valideringssystem, som investorer, virksomheder, byer, regioner og lande kan anvende til at monitorere deres miljøpåvirkning med. CDP betragtes af mange som guldstandarden inden for miljørapportering.
Supplier Engagement Leaderboard vil blive lanceret sammen med CDP’s nye forsyningskæderapport "Engaging the chain: driving speed and scale". Rapporten understreger det store behov for, at virksomheder i højere sørger for, at målinger og tiltag på klima- og miljøområdet også omfatter underleverandører og dermed hele forsyningskæden.
Sonya Bhonsle, Global Head of Value Chains & Regional Director Corporations i CDP, udtalte:
"Hvis de globale temperaturstigninger ikke skal overstige 1,5 °C, så haster det for virksomhederne med at håndtere klima- og miljøbelastningen i hele deres værdikæde. Som Supplier Engagement Leader er Vattenfall en foregangsvirksomhed, der er drivkraft for omstillingen frem mod en bæredygtig fremtid med nuludledning".
I november sidste år blev Vattenfall også en af medstifterne af First Movers Coalition, der er et World Economic Forum-initiativ. Dermed forpligtede Vattenfall sig til at øge sine anskaffelser af de nye teknologier, der er afgørende for omstillingen frem mod nuludledning.