Kernekraft

Støtte til lav CO₂-udledning via energiomlægningen – it’s happening.

Kernekraft er en energikilde med lav CO₂-udledning, som spiller en vigtig rolle i den energiomlægning, der er på vej. Den understøtter elforsyningen i dagligdagen og den fortsatte elektrificering af samfundet med fossilfri el. I mange årtier endnu vil kernekraftaktiviteter fortsat spille en vigtig rolle i Sverige som en klimaneutral, omkostningseffektiv kilde til grundlastelektricitet.

Vores aktiviteter

Vattenfall er en betydende ejer af kernekraft i Nordeuropa, med enorm erfaring inden for kernekraftdrift, afvikling og håndtering af radioaktivt affald og brugt kernebrændsel. Kernekraftsikkerhed er den altoverskyggende prioritering i alt, hvad vi foretager os. 

Vattenfall ejer ti kernekraftreaktorer, hvoraf fem er i kommerciel drift. Syv af dem ligger i Sverige (fire ved Ringhals, tre ved Forsmark) og tre i Tyskland (Brunsbüttel, Krümmel og en minoritetsandel i Brokdorf). Den tyske regering har besluttet at udfase kernekraft, og Vattenfalls kernekraftaktiviteter i Tyskland vil blive nedtrappet i overensstemmelse med denne beslutning.

I 2015 besluttede Vattenfall at lukke de to ældste reaktorer på kernekraftværket Ringhals – Ringhals 2 i 2019 og Ringhals 1 i 2020. Ringhals 2 blev afviklet som planlagt ved udgangen af 2019 og Ringhals 1 ved udgangen af 2020. Over en periode på ti år har Vattenfall investeret i omfattende moderniseringsprogrammer, så Ringhals 3 og 4 samt Forsmark 1, 2 og 3 er godt forberedt til at køre i flere årtier fremover.

I 2020 udgjorde kernekraftproduktion 30% af Sveriges elproduktion. Vattenfalls kernekraftreaktorer på Ringhals og Forsmark producerede 39,3 TWh af Vattenfalls samlede elproduktion på 112,8 TWh.

Håndtering af kernekraftaffald

Højradioaktivt affald med lang levetid, som primært består af brugt kernekraftbrændsel, skal afskærmes omhyggeligt under håndtering og transport. Det tager omkring 100.000 år, før radioaktiviteten falder til det niveau, der findes i det uran, som brændslet oprindeligt blev udvundet af. Affald, der er produceret under driften af et kernekraftværk, klassificeres som radioaktivt, hvis det blev kontamineret eller aktiveret i processen.

Håndtering af kernekraftaffald i Sverige

Radioaktivt affald i Sverige klassificeres i fire niveauer, og afhængigt af det radioaktive indhold i affaldet klassificeres det som affald med lang levetid eller kort levetid. Det svenske affaldshåndteringssystem blev udviklet af SKB, Svensk Kärnbränslehantering, som er en virksomhed, der ejes af de svenske kernekraftoperatører. Systemet består af adskillige anlæg til endelig deponering af affaldet, afhængigt af dets aktivitetsniveau og levetid. De svenske nationale myndigheder overvåger processen for den endelige lagring af brugt kernebrændsel.

Sikkerhedsarbejdet på Vattenfalls anlæg i Sverige overvåges af det svenske Strålsäkerhetsmyndigheten.

Håndtering af kernekraftaffald i Tyskland

I 2016 vedtog den tyske regering en lov, hvor ansvaret for midlertidig og endelig lagring af kernekraftaffald blev overført til staten. Til gengæld betalte kernekraftoperatørerne afgifter til en offentlig fond.

Indtil videre findes der hverken et slutdepot til radioaktivt affald med lav- og mellemhøj stråling eller til brugt kernekraftbrændsel. Der er i Tyskland ved at blive bygget et slutdepot for radioaktivt affald med lav- og mellemhøj stråling i en tidligere jernmine (Schacht Konrad), og det forventes at være klar til brug i 2027. Indtil da opbevares affaldet i midlertidige lagre på kernekraftværkernes område. På vores kernekraftværk Brunsbüttel er der blevet bygget et specielt opbevaringsanlæg, som efter planen skal tages i brug i 2022. Anlægget vil derefter blive overdraget til det statsejede selskab BGZ (Gesellschaft für Zwischenlagerung), der har ansvaret for driften af alle midlertidige opbevaringsanlæg til radioaktivt affald i Tyskland. På vores kernekraftværk Krümmel er et tilsvarende opbevaringsanlæg ved at blive opført.

Proceduren for at finde frem til steder, der er egnet til slutdepot for brugt kernekraftbrændsel, pågår stadig. Indtil en sådan lagringsfacilitet er til rådighed, opbevares det brugte kernekraftbrændsel i midlertidige faciliteter, der findes på alle kernekraftværker.

Sikkerhedsarbejdet på Vattenfalls anlæg i Tyskland overvåges af socialministeriet for delstaten Schleswig-Holstein.

Kernekraft og miljøet

Kernekraft udleder lave niveauer af CO₂ i løbet af hele levetiden. Håndteringen af højrisikoaffald såsom brugt kernekraftbrændsel kræver lagring under sikre forhold i ekstremt land tid. Faciliteterne skal overholde kravene til strålebeskyttelse i op til 100.000 år. Det er operatørens ansvar at have pålidelige løsninger til håndtering af kernekraftaffald.

Minedrift der er nødvendig for at levere uran til fremstilling af kernebrændsel påvirker naturen. Moderne minedriftsmetoder gør det muligt at genoprette landskabet, når minedriften er afsluttet. Opførelse af nye kernekraftværker kræver anvendelse af energikrævende materialer såsom metal og beton, men når først et kernekraftværk er opført og idriftsat, udleder det usædvanligt lave mængder CO₂.

For at få en omfattende oversigt over de samlede udledninger i relation til kernekraft, har vi udarbejdet en miljøvaredeklaration (EPD; Environmental Product Declaration). EPD'er opdateres regelmæssigt, og de hjælper os med at finde frem til, hvor vi bør fokusere vores fremtidige indsats for at blive ved med at reducere vores udledninger endnu mere.

Afvikling af kernekraft

Vattenfall har etableret Business Unit Nuclear Decommissioning, der skal udføre en sikker og effektiv afvikling af reaktorer i Tyskland og Sverige. Godkendelsen af et svensk slutdepot til brugt kernekraftbrændsel er i gang og foregår planmæssigt. Det næste skridt er regeringens godkendelse af ansøgningen fra SKB. Ansøgningen omfatter både det sted, der skal benyttes til fremtidig lagring i Forsmark, og den såkaldte KBS-3-metode, der sætter en international målestok for slutdeponering af kernekraftaffald. Metoden er resultatet af over 30 års forskning og påvisning, udført af SKB.